Del 1: Er du også pissetræt af præstationskulturen? Giv dig selv et 12-tal!

Hej ven,

Det kan være du sidder og tænker, hvem er Avilius og hvorfor har de skrevet om præstationskulturen? Lad os tage det sidste først.

Kan du nikke genkendende til noget af det her?

· Du er ikke tilfreds, hvis ikke du får gode karakterer
· Du har svært ved at hvile i dine valg
· Du er i tvivl, om du er god nok
· Du føler, at du bruger tiden forkert
· Du bekymrer dig om andres meninger og holdninger

Ja? Så læs med – denne her lille guide kan være starten på et nyt liv i et nyt perspektiv.

præstérdigselvihjel.exe
Tidsånden er hårdt ramt af en virus, der har spredt sig til stort set alle områder. Kærlighedslivet, familielivet, uddannelse og arbejde 🦠

Den forplumrer vores fællesbevidsthed ved at plante usunde leveregler, vi ikke kan leve op til, ved at sige ting som ”Alt er muligt”, ”Hvis ikke du får succes, så er det din egen skyld” og ”Det perfekte er opnåeligt, hvis du bare optimerer dig selv”.

Langsomt siver de her leveregler ned i samfundslivets organer, hvor de blander sig med logik, følelser, tanker og adfærd.

Konsekvensen er en ulykkelig ungdomsgeneration, der slår ud på stress, ensomhed, angst, depression og søvnbesvær. Derfor har vi i Avilius lavet vores egen antivirus!

Vores antivirusprogram består af fem trin, som ikke kræver andet end din forestillingsevne og din vilje. Det er ikke et quick fix, men øvelser som kræver kontinuerlig træning. Du vil blive i stand til over tid at øge din refleksive bevidsthed og åbne op for en verden af muligheder.

Lad os starte med at rive det hele fra hinanden.

Overvej i et øjeblik, hvor stor en del af dit liv, du lever med fuld bevidsthed om dine egne antagelser? Giv dig selv to minutter. Jeg venter på dig.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

:)

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Godt.

Nu vil jeg gerne have, at du forsøger at løse en udfordring. Udfordringen er, at du skal tegne fire lige og kontinuerlige linjer, som går igennem hver og en af prikkerne på papiret nedenfor — uden at slippe papiret, eller i det her tilfælde din skærm.

Giv det et skud:

Hvordan gik det? Prøv lige igen!

Måske forsøgte du sådan her:

Her er løsningen:

Hov! Linjerne går uden for firkanten? Hvilken firkant? Nå ja, den firkant vi automatisk antager, at de ni prikker danner tilsammen. Du antog sandsynligvis, at linjerne skulle tegnes inden for den usynlige firkant.

Nu vil jeg gerne have dig til at overveje endnu en gang, hvor stor en del af dit liv, du lever med fuld bevidsthed om dine egne antagelser? Det er ikke sikkert, at det er dine antagelser. Det kan være antagelser, der kommer fra dine forældre eller fra den omgivende kultur, men uanset oprindelsen er de blevet en del af dit system – din måde at opleve verden på.

Præstationskulturen har for eksempel en række antagelser:

· Hvis andre er bedre til noget, er der ingen grund til du gør det
· Du er altid i konkurrence om knappe ressourcer
· Hver gang du fejler, så er der nogen, der overhaler dig
· Hvis ikke du kan synliggøre dine bedrifter, så findes de ikke
· Det er kun din egen skyld, hvis ikke du klarer det godt

Er der en regel, som du synes mangler?

Der gemmer sig ofte et sæt spilleregler, der er implicitte i vores måde at handle på. Hvordan kan vi så tage kontrol og definere vores egne spilleregler? Det første skridt er at erkende følgende: it’s all invented.

Der er ingen af os, der ser verden i sin absolutte form; sådan som den egentligt er. Det lyder måske underligt, at vi ikke ser verden som den er, men vi ville aldrig kunne rumme verden i sin renhed. Det ville være uendeligt mange indtryk på én gang. Din hjerne filtrerer dét fra, som ikke er vigtigt for din overlevelse.

Du har sikkert prøvet at have en samtale på en proppet restaurant, hvor du meget nemt filtrerer de øvrige gæsters samtaler fra. Du har sikkert også prøvet, at du lige pludselig hører dit navn i et ellers uforståeligt lydbillede. Det kalder vi selektiv opmærksomhed. Vi oplever verden igennem en linse, der har sin helt egen optik. Einstein sagde om teorier, der bygger på observerbare fakta: “In reality the very opposite happens. It is theory which decides what we can observe.”

It’s all invented. Nu hvor du er bevidst om, at den verden du lever i, forandrer sig alt efter dine hypoteser og spilleregler, så kan du begynde at undersøge, hvilke regler der gør sig gældende i dit eget liv. Spørg dig selv, når du står i en situation “hvilke antagelser gør jeg mig, som jeg ikke er klar over, at jeg gør mig, som giver mig det jeg ser?”

Når du har svaret på spørgsmålet, kunne næste spørgsmål være “hvad kan jeg nu skabe, som jeg endnu ikke har skabt, der kan give mig andre muligheder?”

Et sted at starte kunne være dit studieliv, dit kærlighedsliv eller dit familieliv. Overvej hvilke antagelser, som giver dig det du oplever.

♟♟♟♟♟
Livet er et brætspil – et spil skak, hvor vi rykker rundt på brikkerne efter de regler, der er blevet givet til os eller som vi selv har skabt. Det er en begrænset verden at leve i. Vi glemmer alt for ofte, at vi ikke kun er brikkerne, men også selve brættet.

Overvej hvilket spil, du spiller. Hvis ikke du bryder dig om det, så sæt ild til lortet. Skab dit eget spil med dine egne regler. Karaktersystemet er for eksempel nogle regler vi har fundet på, så vi kan måle den ene elev op imod den anden og finde ud af, hvem der er bedst.

Hvad er det for et lortesystem? Hvorfor skal vi sammenligne? Kan vi ikke få en god feedback på vores arbejde uden at skulle vide, hvordan vi har klaret det i forhold til Anna eller Magnus. Det kan også være, at du synes karaktersystemet er glimrende. Det er helt fint, så virker reglerne for dig. Pointen er, hvis ikke de gør, så skal du skabe dine egne. Et helt konkret råd er:

Giv dig selv et 12-tal.

Jeg mener det dybt alvorligt. Giv dig selv og dine venner et 12-tal. I har alle gjort det bedste I kunne med de ressourcer I havde. Hvis du fejler i det ene eller andet, hvad skal reglen så være? Skal reglen være, at du nok skal finde på noget andet at beskæftige dig med, fordi du sikkert er pissedårlig til det? Eller skal det være, at du rækker armene i vejret og råber: ”kæft hvor spændende!” – fordi du ved, at du ikke skal forelske dig i din løsning, men i dit problem?

Sæt dig selv fri fra det regel-tyranni, som du aldrig har bedt om at være en del af.

Den verden, som vi lever i til daglig, kunne vi kalde den målbare verden. I denne verden er de centrale elementer tests, skalaer, karakterer og sammenligninger. Det er en hverdag, hvor vi hver især stræber efter succes i håbet om, at vi kommer til et bedre sted, end hvor vi startede. Det er en verden, hvor vi på vejen mod vores mål møder udfordringer. Det kan være konkurrenter, men det kan også knapheden af tid, penge, magt, kærlighed, ressourcer og indre styrke.

De knappe ressourcer og konkurrencen betyder, at der vil være vindere og tabere. Nogen vil få accept, andre vil få et faretruende afslag. Der vil være håb og formørkelse.

Antagelsen er, at livet handler om at overleve i en verden af knaphed og risiko. Selv når det er bedst i den målbare verden, er denne antagelse stadig en underliggende energi.

Det er en antagelse, som frarøver os et univers af muligheder. Livet i den målbare verden er arrangeret i hierarkier: nogle grupper, kroppe, steder og idéer virker til at være bedre end andre. Linjer optrækkes og et inde skilles fra et ude.

Det er et liv, hvor der ikke er kage nok. Derfor bliver konkurrence vejen til succes.

For et par år siden sagde Lars Løkke tre gange i sin nytårstale, at han ville ”gøre alle til fremtidens vindere”, og senest fortæller Mette Frederiksen, at hun vil hjælpe alle børn med ”at få bolden helt i mål”. Ligesom alle danner en firkant rundt om de ni prikker, så vågner stort set alle – uanset om de bader i luksus eller er dybt forarmede – med den antagelse om morgenen, at livet er en kamp om overlevelse i en verden med begrænsede ressourcer.

Jeg kalder denne verden for den målbare verden. Men lyder det helt forkert, hvis vi kalder den præstationssamfundet? Et samfund, hvor du taber – hvor du ikke når helt i mål – hvis ikke du præsterer og lykkes.

Præstér eller uddø
Lyder det som et spil, du har lyst til at spille? Hvis ikke, så lad os sætte ild til lortet. Ud af asken fra den gamle verden opstår et alternativ; et univers af muligheder. Til at træde ind i det, så skal vi huske det vi lærte tidligere.

It’s all invented.

I et univers af muligheder ved vi, at sproget skaber de kategorier, som vi forstår verden med. Derfor afhænger vores muligheder, af den måde vi tænker og taler om tingene på. Det er ikke et univers, vi kan nå hen til. Det er ikke en rute fra A til B. Det er et univers, som vi træder ind og ud af.

Du træder ind i det, når solen maler himlen flammerød på vej ned i horisonten. Du træder ind i det, når du ser et satellitbillede af jorden. Du træder ind i det, når et kor synger, så hårene rejser sig på kroppen.

Hvorfor?

I dét ærefrygtige øjeblik går det op for én, at verden har en uendelighed af glæde, nåde, lidenskab, medfølelse og forbundethed. I de øjeblikke transcenderer vi vores tilstand af overlevelse og træder ind i et univers, hvor der er en overflod af ressourcer og muligheder.

I præstationssamfundet sætter vi os et mål og stræber efter det. I et univers af muligheder sætter vi konteksten og lader livet udfolde sig.

Det betyder ikke, at vi ikke skal have ambitioner i livet og sætte os nogle mål.

Pointen er mere, at der er større sandsynlighed for, at du samlet set får succes, hvis du går ind i projekter uden ​​at dit liv afhænger af at nå målet, for så vil du være bedre i stand til at lade andres energi inspirere dig.

Overvej i et øjeblik, hvordan du har defineret succes i dit liv. Hvilke præmisser er gældende? Er én af præmisserne, at du bliver nødt til at klare dig bedre end andre? Hvis ja, hvorfor?

Hvordan er dine tanker og handlinger, i det her øjeblik, et produkt af den målbare verden?

I næste kapitel: Instagram, regel nummer seks og fem værdier, der gør dig uovervindelig →