6 ugers forløb:

1.600,-

Næste holdstart: 13. september kl. 18 — 20

 Ledige pladser

6 ugers forløb

Kærlighed og det gode parforhold

Spekulerer du over, hvordan dig og din partner er endt her? Går jeres diskussioner i hårdknude, eller du sidder tilbage med en følelse af, at noget er forkert? Tvivler du på din kærlighed, din partner eller dig selv? Eller kigger du rundt og tænker "wow, andre har det bare så meget nemmere"? Så er denne her gruppe til dig.

1.600,-

266,- per gang. Betales på én gang eller over flere omgange.

Til dig, der...

...er i et dejligt – men svært – forhold
...vil lære at kommunikere dine behov til din partner
...føler, at parforholdet er svært at holde i gang
...er gået i stå i dit parforhold

Næste holdstart

13. september kl. 18 — 20

20. september kl. 18 — 20

Så holder vi efterårsferie og vender tilbage igen:

4. oktober kl. 18 — 20

11. oktober kl. 18 — 20

18. oktober kl. 18 — 20

25. oktober kl. 18 — 20

Gruppeleder(e)

Ragnhild og Eskild

Vi bliver konstant eksponeret for de parforholdsnormer, der er på spil i vores kultur: At 20erne er til for at have det sjovt. At tvivlen betyder, at det nok ikke skal være nu. At tanker om og følelser for andre betyder, at den hel er gal. Kliché nok tænker vi også selv, at fx. instagram bidrager til dette rosenrøde billede af, hvordan parforholdet “burde” se ud. Dette skaber uro og manglende evne til at hvile i den proces, man er i.

Vi ville ikke være der hvor vi er i dag, hvis det ikke var for de parforhold, vi hver især har været igennem. De har fungeret som en accelerator for personlig udvikling, og medvirket til både intens glæde, angst og sorg – og samtidig masser af hverdag og kedsomhed. Dette bliver ved at fascinere os, og derfor vi vil gerne blive klogere på kærligheden!

Mød Ragnhild eller læs mere om Eskild

Program

Gennem 6 temasessioner arbejder vi med forskellige metoder, værktøjer og perspektiver. Dvs. der ikke bare bliver lagt én, men mange forskellige nye vinkler på dit forhold. Gennem forløbet kigger vi fx på, hvilken måde man har lært kærligheden at kende, hvordan vi alle er underlagt et samfundsmæssigt pres til at dyrke kærlighed på bestemte (somme tider begrænsende) måder, hvorledes man sætter og respekterer hinandens grænser og hvordan man vokser sammen gennem svære emner.

Forløbet foregår hos Avilius på Vesterbrogade 35. 📍

Til første møde åbner vi snakken om vores egne psykiske mønstre, vores strategier til at modtage og give kærlighed samt vores metoder til at forholde os til det magtspil der foregår i et forhold.

Vi snakker om, hvordan vores tidlige erfaring med kærlighed spiller ind i vores nuværende forhold. Hvordan tolker vi verden omkring os samt vores reaktioner på denne? Vi øver os på at se forbi vores indøvede fortolkninger af, hvad vores partner gør.

Hvorfor tage den svære snak med sin partner? Hvor ærlig skal man være, og hvordan får man kommunikeret noget man knapt nok selv er klar over?

I denne session snakker vi om, hvorfor konflikter opstår i en kærlighedsrelation og hvordan vi bruger dem til at få bedre forhold.

Sessionen går ud fra den præmis, at man lærer meget om sig selv og sit forhold i konflikter, men også at der er meget på spil. Vi skal øve os på at se bagvedliggende mønstre i konflikter. Forsøge at pinpointe, hvorfor og hvornår en diskussion eller snak brænder sammen og træne kommunikation der skaber omsorg og forståelse, frem for forsvar og usikkerhed.

Hvordan placerer vores forhold sig ift. et normativt forhold? Hvordan ønsker vi at vores forhold skal se ud og hvordan ser et godt forhold ud? Hvordan finder man en balance mellem overgivelse og selvstændighed og hvordan relaterer dette sig til vores seksuelle begær?

Vi placerer parforholdet i historisk- og samfundsmæssig kontekst og prøver at tale frem, hvad dette gør ved vores forhold. Vi snakker om hvilke behov der løses af parforholdet og stiller skarpt på tryghed og frihed.

Kan man fortælle sin største frygt til sin partner? Er det overhovedet muligt at spørge sig selv de svære spørgsmål: hvis jeg er i tvivl, hvad betyder det så? Hvad er grænserne for vores egen og vores partners kærlighed? Tester jeg min partner eller tester min partner mig?

Der er altid tvivl, frygt og angst relateret til et forhold. Vi arbejder med at tydeliggøre vores frygt og vores usagte behov.

Vi snakker om forsvarsmekanismer, tidligere parforholdstraumer og forskellige ængstelige situationer der er relateret til at have et parforhold i sin ungdom fx: angsten for at miste sig selv, at sørge over det tabte singleliv, angsten for at vælge forkert og selvfølgelig angsten for at blive forladt.

Vi kender den. Monsteret og følelsen over dem alle: jalousien. I denne session arbejder vi med at adskille jalousi som en naturlig følelse fra skinsyge eller overdreven jalousi. Vi arbejder på at muliggøre en fælles front mod jalousien, så man forsøger at lette presset fra den enkeltes skuldre. Samtidigt arbejder vi med det komplekse bag jalousien, som den enkeltes usikkerhed. Hvordan holder man hovedet oppe, hvor langt vil man gå for hinanden og hvordan undgår man at jalousien bliver en evig klods om foden. Det kræver velvillighed fra alle parter i et forhold.

Vi afslutter med et fokus på, hvor vi står nu i forhold til begyndelsen af forløbet. Vi snakker om de metoder og værktøjer vi har lært gennem forløbet. Hvad er vores drømme og håb for vores forhold? Hvordan har vi tænkt os at efterleve de ting vi har lært?

Er Kærlighed og det gode parforhold det rigtige forløb for dig?

Vi sidder klar ved telefonerne til at svare på alle spørgsmål. Vælg en ledig tid nedenfor, så ringer vi til dig!

"Forløbet har hjulpet mig til til at finde ro og en større forståelse for mine egne og andre menneskers reaktionsmønstre. Tak for det."

— Tidligere deltager i Kærlighed

"Fedt initiativ og emne, og fedt at I er på samme alder som mig."

— Tidligere deltager i Kærlighed

Er du i tvivl?

Vi har måske et gruppeforløb, der passer bedre til dig.

Læs mere 

×

Skriv til os

Nu er det din tur! Uanset om du er klar til at starte i et forløb, har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere — send os en besked, så vender vi tilbage i løbet af et par dage.

“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Kroppen er et gidsel, en jolle fortøjet i sit eget mørke” — First Flush, Vildgæret Ensomhed