Eskild Bibow
● Venteliste
● Venteliste
Ungdommen i 20’erne og 30’erne kan være en svær tid. De fleste oplever en tvivl om ståsted i forhold til:
Venner — er jeg en god ven og er de andre gode venner for mig?
Partner — skal man have sådan én, og hvordan er man gode for hinanden?
Familie — fælles historie, sorg og hvordan behandler man hinanden?
Samfundet — er der nogle krav man gerne vil leve op til, og er der andre der bare er irriterende?
Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor du er komfortabel med at udforske det, der kan være svært at tale om. Sammen kan vi undersøge mønstre: hvorfor er de sådan, hvor gode eller dårlige er de og hvad skal der til for at ændre dem?
Det er mit ønske, at vi finder muligheder for handling. Det vil sige, at vi sammen finder positive fokuspunkter, der styrker de nuværende glæder i livet, samtidigt med forhåbentligt at lette den smerte, der uundgåeligt er en del af livet. Gennem undersøgelse og sortering af nuværende og foregående oplevelser, kan vi sammen kigge fremad!
Jeg leder også gruppeforløbene Angst og Kærlighed og parforhold.
SU-venlig terapi
Når du går i terapi i Avilius, støtter du missionen om det gode ungdomsliv. Over halvdelen af prisen går direkte til Eskild. Resten går til forebyggende tiltag til vores generations stigende mistrivsel.
Individuel terapi →
Vi arbejder bedst i hyggelige og hjemlige omgivelser. Dine samtaler med Eskild foregår i vores praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro.
En individuel session i Avilius koster 399 kr. per session. Den første samtale er gratis, så du helt uforpligtende kan mærke efter, om du har lyst til at starte i et forløb.
Alle forløb er forskellige. Nogle har behov for 5-10 opklarende samtaler, mens andre bruger deres terapeutiske rum ligesom et fitnesscenter – et sted, man kan tage hen en gang i mellem og styrke sit mentale helbred.
Klar på en uforpligtende snak med Eskild?
Du er lige her. På vejen mod at få det bedre. Kontakt os her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.