Juliane Hemmingsen
● Venteliste
● Venteliste
Mit motto er ‘alt med måde’. Jeg tror på, det er godt at sige ja – og jeg tror på, det er godt at sige nej. Det handler om at finde et leje, hvor man har sig selv med og følger sin mavefornemmelse. Min holdning er nemlig, at det er dig, der kender dig selv bedst.
Jeg tror, at vi skal øve os på at blive bedre til at finde frem til de ting, som er værdifulde for lige netop os selv og samtidig bestræbe os på at være gode mennesker med gode intentioner. Jeg er af den holdning, at det er ad denne vej, at vi får muligheden for at opnå et meningsfuldt liv. Hos mig handler det derfor ikke om selvudvikling – men om selvrefleksion.
Mit ønske er at foranstalte et trygt og ærligt rum, hvor du kan tale frit fra hjertet, og hvor jeg lover at møde dig med nysgerrighed og empati til gengæld.
SU-venlig terapi
Når du går i terapi i Avilius, støtter du missionen om det gode ungdomsliv. Over halvdelen af prisen går direkte til Juliane. Resten går til forebyggende tiltag til vores generations stigende mistrivsel.
Individuel terapi →
Vi arbejder bedst i hyggelige og hjemlige omgivelser. Dine samtaler med Juliane foregår i vores praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro.
En individuel session i Avilius koster 399 kr. per session. Den første samtale er gratis, så du helt uforpligtende kan mærke efter, om du har lyst til at starte i et forløb.
Alle forløb er forskellige. Nogle har behov for 5-10 opklarende samtaler, mens andre bruger deres terapeutiske rum ligesom et fitnesscenter – et sted, man kan tage hen en gang i mellem og styrke sit mentale helbred.
Klar på en uforpligtende snak med Juliane?
Du er lige her. På vejen mod at få det bedre. Kontakt os her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.