Trine Kissmeyer
● Ledige forløb
● Ledige forløb
I en samtale med mig vil du møde ro, tryghed, refleksion og nysgerrighed. Jeg tror på, at måden vi udvikler os på som mennesker, er ved at være sensitive, nysgerrige og rummelige overfor os selv. Denne proces kan være svær og sårbar – men min fornemste opgave er at gå på denne opdagelse sammen med dig. Sammen kan vi tænke højt, stille de spørgsmål der er blevet glemt og zoome ind på, hvorfor vi tænker, handler og føler som vi gør. Jeg ser følelser som livets baggrundsmusik; de må alle sammen være der, for at lyden er harmonisk – men ofte er nogle følelser blevet tilsidesat eller overset i et samfund, der idealiserer fremdrift, lykke og evig udvikling. Hos mig skal vi forsøge at sætte tiden lidt på pause og undersøge, hvordan du egentlig har det.
Når vi er i tvivl, mærker uro eller befinder os i en krise, får vi en unik mulighed for at lære os selv bedre at kende og øge opmærksomheden på den måde, vi er til stede på sammen med andre mennesker. Denne proces vil jeg meget gerne hjælpe dig med.
SU-venlig terapi
Når du går i terapi i Avilius, støtter du missionen om det gode ungdomsliv. Over halvdelen af prisen går direkte til Trine. Resten går til forebyggende tiltag til vores generations stigende mistrivsel.
Individuel terapi →
Vi arbejder bedst i hyggelige og hjemlige omgivelser. Dine samtaler med Trine foregår i vores praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro.
En individuel session i Avilius koster 399 kr. per session. Den første samtale er gratis, så du helt uforpligtende kan mærke efter, om du har lyst til at starte i et forløb.
Alle forløb er forskellige. Nogle har behov for 5-10 opklarende samtaler, mens andre bruger deres terapeutiske rum ligesom et fitnesscenter – et sted, man kan tage hen en gang i mellem og styrke sit mentale helbred.
Klar på en uforpligtende snak med Trine?
Du er lige her. På vejen mod at få det bedre. Kontakt os her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.