Avilius Bloggen | Illusionen om de lykkelige 20'ere
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Illusionen om de lykkelige 20'ere

Vi kan stræbe, hige og lege katten efter lykken. Hvordan kan vi finde 20’ernes lykke i et samfund, hvor idealerne konstant hvisker os i øret?

Skrevet 18/10/23 af Caroline Lautrup

Foto af Jenny Amdi

Vi er kommet til at klæde 20'erne på, med idealer om skønhed, unikhed og omstillingsparathed. Ungdommen er blevet placeret på en piedestal og fyldt vores tasker med alt muligt, der skal definere, hvad det betyder at være ung. Som barn ville vi gerne være unge, som unge er vi bange for ikke at nå det, og som voksen vil vi ikke helt give slip på den.

Fødselsdage kan være et psykisk rap over nallerne, når vi konfronteres med ændringen af det sidste decimaltal på vores alder. Så kan vi sidde med flaget i hånden og italesætte, hvor hurtigt det er gået og tælle, hvor langt der nu er til, at det forreste decimaltal også ændrer form. Men hvorfor har vi drysset tryllestøv over ungdommen og udstyret den med uopnåelige mål og forventninger? Måske bør vi tage et skridt tilbage og se, om den byrde, vi har placeret på ungdommens skuldre, er for tung.

Den subjektive emballage  

Når jeg skriver subjektiv emballage, mener jeg, at lykken kommer i forskellige indpakninger. Når vi befinder os i 20'ernes limbo, er det vigtigt at huske, at vores tilstand er subjektiv og individuel. Selvom det kan være fristende at kigge efter andre og forsøge at pakke os ind i det samme, fordi det kan være svært at beslutte sig for sin egen. Det er også vigtigt at huske, at emballagen kan ændre farve og form over tid, fordi vores værdier og prioriteter konstant udvikler sig. Det, der engang fyldte os med glæde, kan miste glansen, fordi vi har udvidet vores horisont og værdsætter nye ting.

Hvis vi ser lykken som en subjektiv og flygtig emballage, er det nemmere at respektere andres forståelser og have nemmere ved at glæde os over vores egen. Det er let at lade sig falde i kritikfælden og studere andres emballager, som kan se helt anderledes ud. Men hvis vi kan blive bedre til at erkende, at vores definition af lykke er vidt forskellig, bliver vi bedre til at støtte og anerkende hinandens indpakninger. Netop fordi, at lykke ikke er en standariseret pakke, men en personlig udforskning af, hvad der gør os glade. Vi kan dele vores glæde med andre, men vi kan ikke påtvinge vores egen forståelse af lykke på dem.

Illusionen om 20’erne

Der er blevet skabt en samfundsmæssig forventning om, at vores 20'ere skal være en særlig fase fyldt med venskaber, dating, eventyr, succes og frihed. Vi bombarderes med billeder af ungdommelige idealer og beretninger fra vores forældres generation, der underbygger vores forestillinger om, hvordan ungdommen skal se ud. Vi bliver stillet overfor spørgsmålet: Skal kærligheden ligne "Sex and The City" eller "The Notebook"? Skal karrieren ligne "The Devil Wears Prada" eller "Eat, Pray, Love"?

De mange forestillinger om ungdommens dramaturgi, kan give os lyst til at opnå alt på én gang. Men denne idealiserede forestilling om et frodigt og spændende ungdomsliv kan være en potent kilde til illusioner og braste drømme. Når forventningerne bliver et udbredt fænomen, når vi ikke at mærke overraskelsen, når vi står med en lykkefølelse i hånden. Hvis vi fastholder os i de idealiserede forestillinger, kan det blive nemmere at lugte nederlag, når virkeligheden ikke altid lever op til det idylliske billede.

20’erne = støbning og udfordringer 

20'erne er primært en tid for forandring, udforskning og udfordringer. Vi har ikke lange arme nok til at være teenager, men heller ikke høje nok i hatten til at føle os helt voksne. Vi står over for valg, der kan forme vores fremtid, og vi kan støde på forhindringer, der tester og rusker i vores identitet. Det er mest normalt at mærke usikkerhed og tvivl, når tingene ikke går som planlagt. Det er netop i disse udfordrende øjeblikke, at vi træner vores livsmuskler og bliver stærkere.

Lad os omfavne det uperfekte ved vores 20'ere og anerkende, at lykke og succes ikke altid er en lineær vej. Det er vigtigt at huske, at vores rejse er vores helt egen, og vi har ret til at skabe vores egne definitioner af glæde og succes. Når vi mærker retningsløsheden, kan vi undersøge, om det kan have noget at gøre med andres standarder eller forventninger. Vi må hjælpe hinanden med, at fokusere på at leve autentisk og finde det, der virkelig bringer os til glæde og opfyldelse.

Når vi forstår, at illusionen om perfektion i vores 20'ere er netop det - en illusion, kan vi begynde at frigøre os fra det pres, vi lægger på os selv. Det er okay at bevæge sig væk fra samfundets forventninger og skabe vores helt egen smukke emballage og bevæge sig indenfor den.

Det mærkbare i stedet for det målbare

Vi må forsøge at gøre vores tilværelse mærkbar i stedet for målbar. Derfor må vi spørge os selv, hvordan det egentlig føles, i stedet for at vurdere vores succes ud fra mål og præstationer. At gøre vores tilværelse meningsfuld i stedet for målbar indebærer en ændring i vores perspektiv. Det handler om at rette vores opmærksomhed mod følelser, oplevelser og relationer, frem for at fokusere ensidigt på ydre mål og præstationer. At være en omsorgsfuld og tillidsfuld person, en god ven eller kæreste, eller nogen der lytter opmærksomt til andre, er kvaliteter, der beriger vores liv på en måde, der ikke er afhængig af ekstern succes. Den store bølge af individualisme bærer også sine ulemper med sig. Når vi bliver for selv-observerende og fokuserer for meget på vores egen succes og tilfredsstillelse, kan vi komme til at overse den betydning, som relationer og fællesskaber har for vores velbefindende. Det kan kræve lidt ekstra kærlig selvrefleksion og en bevidsthed om vores følelser, værdier og hvad der giver os ægte glæde og tilfredsstillelse.

Vi kan reflektere over, hvordan en bestemt beslutning, oplevelse eller handling påvirker vores indre lykkefølelse. Dette skaber en langt mere autentisk og meningsfuld oplevelse af vores 20’ere. Her er en refleksionsøvelse, der kan kickstarte dine tanker!

Refleksionsøvelse

  • Hvornår føler du dig mest levende og glædesfyldt? Hvad var omstændighederne omkring disse øjeblikke, og hvad gør, at de skiller sig ud?
  • Hvilke aktiviteter eller interesser giver dig en følelse af mening? Hvordan kan du integrere dem mere i dit liv?
  • Hvilke mennesker i dit liv giver dig positiv energi? Hvordan kan du dyrke og styrke disse forhold?
  • Hvilke forventninger fra samfundet eller dine omgivelser har du internaliseret? Er disse forventninger i overensstemmelse med dine egne ønsker og værdier, eller er de baseret på hvad andre mener, du bør opnå?
  • Hvilke konkrete mål og drømme har du for din ungdomstid? Hvordan kan du tage konkrete skridt hen imod at realisere dem?
  • Hvordan påvirker sociale medier og sammenligning med andre dine følelser af glæde og tilfredshed? Er der nogen ændringer, du kan foretage i dit forhold til sociale medier for at forbedre din tilstand?

Forventningspres og selvværd

Når vi internaliserer samfundets forventninger om det perfekte ungdomsliv, risikerer vi at sætte vores egen lykke på spil. Hvis vi ikke lever op til de forventninger, der er blevet skabt i os, kan vi føle os utilstrækkelige og mindreværdige. Dette kan føre til en konstant jagt efter eksternal validation og en evig stræben efter at opnå de "rigtige" oplevelser og milepæle. I stedet for at lade os løbe efter efter illusionen om 20'erne, må vi vende antennerne indad og forsøge at stikke en finger i jorden hos os selv i stedet for at være afhængig af de ydre omstændigheder. Derved kan vi opnå et langt bedre pejlemærke ved at investere i den oprigtigt gode følelse, som ofte gemmer sig i vores dybere rødder snarere end i den ydre opnåelse af succes.

Derfor må vi holde hinanden i hånden, når ungdomsbagagen føles for tung til at gå amarminoen. Vi må stille os nysgerrige og bekræfte hinanden i, at lykken er en subjektiv følelse, der ikke kan dikteres af samfundets forventninger eller ydre faktorer. Illusionen om det lykkelige ungdomsliv kan skabe unødvendigt pres og hindre os i at finde vores egen vej til ægte lykke. Ved at huske at smage på alle nuancerne og prissætte de små skridt på vejen, kan vi fokusere kan vi finde en mere holdbar form for tilfredshed. Så når vores indre stemme hvisker, at vi sakker bagud ifølge illusionens målestok, må vi dykke ned i vores bagage, sortere grundigt og rette blikket mod det, vi i virkeligheden oplever som værdifuldt.

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

15/02/23

Kunsten at tilgive sig selv

Tilgivelse kan føles som et rod af skam, selvkritisk og skyld. Så hvordan giver du din indre ordensduks fri?

Skrevet af Caroline Lautrup

Foto af Anne Krogh

04/01/21

Avilius Talks: Klima- og coronaangst med Selma Montgomery

Selma Montgomery besøger huset og Avilius' egen Emilie Stolle til en samtale om klimaangst vs. virusangst og vores generations fælles problematikker.

Skrevet af Emilie Duval Stolle

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned