Når vi ikke har forbindelse til vores krop

I et samfund, hvor intellektualitet, tanker og præstationer kan føles som fundamentale præmisser, kan det være svært at opretholde forbindelsen til den kropslige tilstedeværelse. Vi kan blive fanget i en konstant strøm af tanker om den næste deadline, relationelle forpligtelser og overtænkning. Den mentale overbelastning kan sætte sig som en prop, som vi ikke ved, hvordan vi skal trække op. Så mister vi pludselig forbindelsen til vores krop, fordi luften føles komprimeret, mens vores energi har sat sig fast. Når vi er fanget i tankerne, bliver kroppen til et middel, der udfører opgaver. Så glemmer vi den lykkefølelse, det giver, at slå håret ud og mærke den indre lykke, der kan opstå, når vi giver den op for Medina foran spejlet og udtrykker os på andre måder end at lave mentale litteraturlister og fodnoter.

Vi kan ligge på alle fire og famle forvirret efter forbindelsen til vores krop. At vi pludselig ikke kan mærke, hvad vi har lyst til, når vi ikke er i gang med to-do-listen. Vores bevidsthed om den kropslige tilstedeværelse er vigtig, fordi vi i vores søgen kan risikere at overse vigtige små ingredienser, fordi vores intuition kan blive sløret. Når vi føler os disconnected og intuitionsforvirret, lurer algoritmen og er klar til at manipulere vores sociale medier for at finde retninger med kostplaner, motion, meditation og yoga. Den periodiske manglende selvkontrol kan forvandle os til svampe, som suger det hele til os og gør os endnu tungere. Vi kan komme til at tro, at vi skal op i det helt høje luftlag, slå på den spirituelle gonggong og meditere en time om dagen, før vi virkelig ved, hvad der er meningsfuldt. Eller vi kan være i den helt modsatte lejr og få kriller i kroppen af at tænke på chanté ceremoni, breathwork og at “finde sig selv”, men helst bare ønsker at løse problemerne gennem Excel-arket. Det meningsfulde kan være et fragmenteret landskab, som kan gøre det svært at vælge, hvad der netop giver dig en følelse af at være knyttet til dig selv.

Derfor kan det hjælpe at reflektere over, hvad der egentlig føles meningsfuldt for os, når vi søger at genoprette forbindelsen til vores krop. Hvad glæder egentlig min krop, når jeg frigør den fra forventninger og muligheder og tænker tilbage på de øjeblikke i mit liv, hvor krop og sind arbejder sammen? Nogle kan finde mening i at tørbørste sin krop, andre skal prioritere at danse foran spejlet, hoppe på trampolin, tage til en anden by og gå en tur eller vække minder i svømmehallen - du ved det bedst! Men det kan være sundt at skrælle de voksne lag af og give sit indre barn lov til at titte hovedet frem i accelerations samfundet. Det er i disse intuitive og glædesfyldte øjeblikke, at forbindelsen kan skabes, og energien til de store valg og hverdagens udfordringer opstår.

Balancen mellem at være opmærksom på vores krops signaler og samtidig undlade at blive for indhyllet i vores egen selvrefleksion kan være svær. Det selvkærlige kan faktisk tage overhånd og være mere destruktivt end konstruktivt.

Hvis vi begynder at fodre vores tanker udelukkende med fokus på at skabe forbindelse til vores krop, kan vi blive hyperfokuserede og overanalysere vores sanseindtryk, så det næsten bliver en ubevidst flugt fra handling på andre områder. Så kan vi pludselig føle os stagnerede, fordi vi ikke fik de otte timers søvn, og derfor blev dagen ødelagt. Fordi vi tillægger nattesøvnen for meget betydning og derfor ikke mærker, om vi reelt er trætte eller blot laver vores egne regnskaber for den gode dag.

Det er vigtigt at minde os selv om, at vores krop er virkelig stærk og er i stand til at klare meget og stabilisere sig selv. Selvfølgelig skal vi altid være opmærksomme, hvis det bonger ud, og vi oplever større generelle problemer med søvn eller kropslige fornemmelser. Men hvis vi over et længere stykke tid har et overdrevent fokus på kroppen, kan det begrænse vores horisont.

Vi ved nok godt, at det første råd vi får, når det handler om at komme ud af hovedet, er motion. Fordi motion frigiver dopamin, men også hjælper med at frigøre spændinger og stress, der kan akkumuleres i musklerne. Det står som første punkt i selvhjælpsbøgerne og derfor er der jo noget i det. Men ofte handler det ikke om, at vi skal løbe 10 km eller have medlemskab af Senses og dyrke hot yoga hver dag. I Hjernero påpeger de i afsnittet “sådan kommer du i mål med vaner”, at det ikke handler om hvor meget, men at etableringen til vores krop udspiller sig i de helt små sejre. At vanerne ændres ved at få fingrene i de små succesoplevelser, som vi sætter os selv hver dag. Derfor skal vi selv skabe overkommelige mål og mærke sejren når vi fuldfører dem. Det kan være at sætte en timer på 15 minutter, hvor vi makser ud foran spejlet. Lave 10 englehop når vi står op og går i seng, hvilket giver os mere lyst mere end mindre. Så forholder vi os stadig sjovt og lystigt til os selv og får gnisten til at fortsætte med at udfordre os selv. Så begynder vi at nedbryde den mentale barriere og genoprette forbindelsen til vores fysiske.

En anden vigtig faktor, som ofte underprioriteres, når vi begiver os ud i verdenen, er fysisk berøring. Og nej, det skal ikke lyde som corona-hudsult eller som om hele børneopsparingen skal bruges på wellness. Den fysiske berøring kan komme efter et varmt bad, når du smører din krop ind i creme og tager dig lidt ekstra tid. Den kan opstå, når du ser X-factor og sænker fødderne ned i et varmt fodbad. Eller når du drikker kaffe hos en ven og stiller krav om en lille håndmassage. Det kan give ægte glæde og berolige dit nervesystem at have nogle hænder på kroppen. Selvom det kan virke grænseoverskridende for nogen, kan massage virkelig hjælpe med at danne en forbindelse til din krop.

At genetablere forbindelsen til sin krop kan være en udfordrende opgave, når kroppen føles utilpas at være i. I perioder med intens tankemylder kan det for mig virke som om, at kroppen blot fungerer som en maskine snarere end et sikkert helle. For at adressere denne udfordring, har jeg fundet ud af, at det er det værd at prioritere øvelser i løbet af dagen, der ikke kun hjælper med at reducere tankemylder, men også lindre fysisk utilpashed.

En af de mest undervurderede metoder til at reducere fysisk ubehag er vejrtrækningsøvelser. Disse øvelser er effektive, da de øger iltoptagelsen i både hjernen og kroppen, hvilket resulterer i en mindre anspændt krop. Jeg har selv prøvet lidt af hvert af, uden at mærke den store effekt. Heldigvis er der mange forskellige vejrtrækningsøvelser at vælge imellem, og her vil jeg introducere dig for en som har haft en særlig indvirkning på mit helbred, nemlig "Box Breathing" – en enkel og effektiv teknik.

Box Breathing er en enkel øvelse, der indebærer at trække vejret ind i 4 sekunder, holde vejret i 4 sekunder, puste ud i 4 sekunder og gentage øvelsen 4 gange, hvilket udgør en sekvens på 4-4-4-4. Denne øvelse fungerer som en dobbeltvirkende metode, der ikke kun afleder tankerne fra ophobet stress, men også tillader kroppen at slappe af gennem optimal iltoptagelse. Box Breathing har for mig været super effektiv, da den skaber en form for afledning fra overvældende tanker ved at fokusere opmærksomheden udelukkende på at gennemføre øvelsen. Samtidig understøtter den afslapningen af kroppen ved at sikre en tilstrækkelig mængde ilttilførsel. Denne dobbelte virkning gør øvelsen til en værdifuld ressource i bestræbelserne på at genetablere forbindelsen mellem sind og krop.

Husk, at lytte til din krop, og når behovet for en tænkepause opstår, kan Box Breathing være en fin teknik at begive sig ud i, netop for at hjælpe med at skabe harmoni mellem sind og krop. Giv dig selv lov til at prioritere disse øvelser som en investering i din velvære. Det kan være nøglen til at frigøre dig fra den mentale og fysiske spænding, der ellers kan hindre dig i at finde den ro, du søger.

Det har for mit vedkommende været særligt værdifuldt at integrere Box Breathing i min daglige rutine, især når jeg føler mig fysisk eller psykisk presset. Øvelserne tjener som et beroligende redskab, der ikke kun hjælper med at afværge overvældende tanker, men også bringer øjeblikkelig lindring til kroppen. Mit råd til dig er derfor at give dig selv tilladelse til at prioritere din egen velvære ved at inkorporere disse enkle, men effektive praksisser i dine stressende øjeblikke, hvor forbindelsen mellem krop og sind svækkes.