Avilius Bloggen | Sådan lyner du dig ud af din konfliktskyhed
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Sådan lyner du dig ud af din konfliktskyhed

Du mærker den dårlige stemning trænge sig ind under din hud, men de rigtige ord har lagt sig til at sove. Læs her, hvorfor vi oplever konfliktskyhed, og hvordan vi kan blive bedre til at vække ordene!

Skrevet 16/10/23 af Caroline Lautrup

Foto af Caroline Lautrup

Hvornår bør vi tage hensyn til andre, og hvornår overskrider vi vores egne grænser for, hvor meget hensyn vi kan tage?

Vi svømmer rundt i et samfund, hvor vi konstant møder udfordrende alger og små kradsende konflikter. Derfor er vi mange som finder tryghed i at tage våddragt på og håbe, at vi ikke mærker ubehagelighederne, og at de går i sig selv. Så hvordan lærer vi, at det der kradser ikke er farligt? Det kan i virkeligheden være en falsk tryghed, når vi gemmer os og forholder os neutrale. Hvis vi tør smide dragten, kan vi finde perlerne i muslingerne, hvilket kan give en stor frihed, som opstår, når vi ser læringen, der ligger i konfrontationerne. Konfliktskyhed handler nemlig ikke blot om at sige nej, men om at være transparent mellem vores indre og ydre.

Hvorfor tager vi den konfliktsky dragt på?

Det kan være et mærkeligt paradoks - Vi søger fred for at undgå konflikter, men oplever ufred indeni. Hvis vi bliver ved dragt-metaforen, så kan det være svært at tage dragten af, hvis vi har båret den længe, hvilket gør det lettere bare at beholde den på. Det kan skabe totalt uro, hvis du pludselig står i midten af en konflikt og ikke ved, hvilke grænser du skal sætte. Men når vi formår at erkende vores egen identitet uden de begrænsninger, vi har pålagt os selv, kan vi opleve en stor frihed!

Hvis vi zoomer ud, så er konfliktskyhed en generel tendens til at undgå eller undvige konfrontation eller uoverensstemmelser med andre. Den kan snige sig ind på os, når vi forsøger at undgå at skuffe andre. Så kan vi komme til at trykke for mange gange på den indre pytknap, fordi den gode stemning kan føles vigtigere end vores egne grænser. I visse situationer kan pytknappen også være beundringsværdig, hvis vi selv mærker, at det ikke er et kompromis. Men hvis vi hele tiden vælger kompromiset og accepterer uretfærdighed, kan vi pludselig få svært ved at mærke intuitionen og vores egne grænser, fordi de konstant bliver udfordret eller overskredet. Dette kan give anledning til, at vende antennerne indad for at mærke, om det er den gode eller dårlige pytknap, der er tale om.

De konfliktsky rødder 

Hvis vi tager de psykologifaglige briller på, har konfliktskyhed sine rødder i flere faktorer, som ligger i vores tidlige erfaringer, opdragelse og selvværd.

Hvis vi kommer fra et miljø, hvor konflikter er blevet fejet under tæppet eller set som farlige, kan vi internalisere en tendens til at undgå konfrontationer senere i livet. 

Som børn lærer vi altså, at denne adfærd er den "rigtige" måde at håndtere konflikter på. Derfor har vi lært os selv at undgå konfrontation, fordi vi ønsker at opretholde en god stemning for enhver pris. Dette kan senere i livet give os en dyb frygt for konfrontation og en tendens til at undgå det.

Vores selvværd er også en betydelig faktor. Os med lavt selvværd kan have svært ved at tage vores egne behov seriøst og stole på egne følelser og vurderinger. Dette gør det vanskeligt for dem at etablere og opretholde klare grænser i vores relationer, fordi vi er bange for at blive afvist eller møde negativ feedback.

Derfor er træning og selvrefleksion vigtig, når det kommer til at arbejde med vores konfliktskyhed. Det indebærer at lære at genkende og udfordre vores tidlige indgroede overbevisninger om konflikter, arbejde på vores selvværd og selvtillid, og øve sig i at kommunikere klart, så vi kan sætte sunde grænser.

Frygten for skuffelsesøjne og afvisningens kolde luft 

En af de primære drivkræfter bag konfliktskyhed er frygten for afvisning og konsekvenserne af at skabe uenighed. Det at blive afvist eller ikke accepteret af andre kan udløse følelser af skam og utilstrækkelighed. Vi er sociale væsener, og behovet for at føle os elsket og værdsat kan være øverst på listen, hvilket fører til overkompensation for at undgå mulige afvisninger. Men når vi tør tale åbent med hinanden, kan det styrke vores selvværd og gøre det nemmere at anerkende, at vores værd som mennesker ikke er afhængig af andres accept. Selvom det virker irriterende at sige, så er afvisningen en naturlig del af livet. Så hvis vi bliver ghostet, eller ikke inviteret med til fødselsdagen, er det ikke nødvendigvis et spejlbillede eller en refleksion af vores værd som menneske. Derfor må de indre stemmer ikke overdøve vores grænser og lægge låg på os selv. 

Empatiens svære grænseland 

Empati er et ord, som vi forbinder med gode, kærlige mennesker, som forstår at sætte sig i andres sted. Det kan både være den bedste sociale egenskab, men også en akilleshæl, fordi den stærke følelse af empati og overidentifikation med andres følelser er en grund til vores lyst til at tage hensyn. Hensyn er oftest en god ting, men ikke hvis vi hele tiden tager hensyn til andre i stedet for os selv. Den kan gøre os tilbøjelige til at påtage andres smerte eller bekymringer, hvilket kan få os til at ofre vores egne behov for at lindre andres lidelse.

Når der er transparens og ærlighed, skaber det tryghed i en relation, fordi konfliktskyhed kan gøre, at andre må prøve at regne ud, hvor vores grænser går. Derfor bør vi øve os i at sige de svære ting højt og tydeligt. Når vi begynder at forklare, hvorfor vi føler os trængt op i en krog, kan det føre til forhandlinger om vores grænser.

Når vi må kigge på konfliktskyhed med seriøse briller 

Selvom konfliktskyhed kan føre til kortsigtet fred i relationer, kan det også have nogle alvorlige konsekvenser. At ignorere eller undertrykke vores egne følelser kan føre til frustration og resultere i ængstelighed, depression eller stress. Det kan føre til en ubalance i relationer, hvor den konfliktsky part ofte føler sig udnyttet eller overset.

Uløste konflikter kan fylde rigtig meget og føre til ensomhed, fordi vi ikke bliver hørt og set. Derfor er det sundt at lære, hvordan vi håndterer konflikterne, så det ikke bliver et selvudslettende adfærdsmønster, er det afgørende at lære at sætte grænser og udtrykke vores egne behov.

Sådan kan du øve dig

Når vi løber mod en potentielt konfliktfyldt situation, kan vi som sagt have svært ved at mærke vores egne behov. Det er først bagefter, vi indser, at vi skulle have sagt fra. 

Første skridt er at blive bevidst om det ubehag, vi oplever i situationen. Vi kan erkende, at selvom vi kan sætte en indre grænse, er vi måske ikke klar til at udtrykke den ydre grænse endnu. Derfor er det vigtigt, at vi tilgiver os selv for, at grænsen gerne må starte indefra, før ordene er blevet modne nok til at komme ud!

Næste skridt er at begynde at sige noget, når vi mærker, at vores grænser bliver overtrådt. Men før vi når til dette punkt, er det afgørende at øve os, så vi ikke bliver overrumplet af vores følelser i situationen. Vi kan gøre dette ved at tænke tilbage på tidligere ubehagelige situationer og reflektere over, hvad vi kunne have sagt dengang. Når vi øver os, kan vi starte med de mindre sprængfarlige situationer, som når vi oplever små uretfærdigheder. 

Gradvist kan vi træne os i at håndtere konflikter med en rolig og afbalanceret tone, så vi kan reducere modstanden og ubehaget i os selv. Det er vigtigt at forstå, at vi måske stadig vil handle som vi plejer i ni ud af ti tilfælde, men den ene gang, hvor vi beslutter os for at gøre noget anderledes, vil vores krop huske, at det faktisk føltes godt at sige fra.

Et lille digt til konfliktskyheden

En notifikation kommer ind på min telefon

Det er Ida der skriver, at vi skal mødes på Vesterport station

Anna er endelig hjemme og Jacob medbringer den nye kæreste 

Dem der ikke har trykket deltager er de færreste 

Hvis vi indstiller linsen på mig, er jeg stadig under dynelag 

Og jeg er sunket ned i min bløde silkesag 

Tager en tår af den handlingslammede hyldeblomst på mit bord

Og kan ikke formulere en besked med de rigtige afvisende ord

Men alle celler i min trætte krop

Råber, at de ikke vil have mig ned i en lille top

Der er ingen dækning på min bankkonto efter sommer 

Og ingen af mine tætte venner, der kommer

Men tanken om samtalen ved det runde bord

Hvor mit navn bliver hængt på den sorte snor

Får mig til at genoverveje, hvordan der skal handles

Selvom jeg har indset, at aftenen ikke kan forvandles

Hvorfor meldte jeg ikke ud i tide? 

Nu er jeg blevet en rastløs og ubeslutsom mide 

Men jeg går jo altid på kompromis og hopper for andre 

Så nu lader jeg tasterne målrettet vandre 

Mit stjernetegn har ikke forbindelse til Vesterbro i dag

I dag må jeg hejse selvkærlighedens flag 

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

01/03/24

Kunsten at lave ingenting

Kender du følelsen, når din telefon bliver et kedeligt touch-show mellem apps, hvor dine tommelfingre famler rundt i en endeløs cyklus? Det er kedeligt, du er stimuli-nøgen, og det føles ubehageligt at kigge sig selv i spejlet.

Skrevet af Caroline Lautrup-Larsen

10/11/22

Winter is coming: På med badehætten

Før du springer i vandet, sanser du mod huden den kolde vind og de våde badebrosbrædder, der tilsammen giver en smagsprøve på det kuldechok, der venter i mørket.

Skrevet af Oscar Lui Bjerre

Foto af Jenny Amdi

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932