Trænger du til et pusterum, hvor du kan male tid og sted væk? Det kan være, at du drømmer om at have tiden til at aktivere din kreative muskel, i at dedikere en rum tid, langt væk fra bimlen og bamlen. Derfor glæder vi os til at få besøg af Anton Funck d. 11. oktober!
Anton udforsker teknikker som kræver repetition og taktilitet for at få hovedet til at rulle og intuitivt lade former, teksturer og abstraktioner komme til syne. Simple metoder, der lukker det dømmende øje og fokuserer mere på processen – dvs. nuet og mindre på udfaldet – altså fremtiden. Vi bliver guidet gennem øvelser, hvor streger og prikker på papiret langsomt begynder at tage form som personlige kunstværker. Det kræver ingen kunstneridentitet, men blot lysten til at udforske en mere kreativ side og lade tankerne forsvinde i den meditative proces. Disse enkle teknikker kan løsne kreative blokeringer og give dig mulighed for at skabe et unikt kunstværk, som du kan tage med hjem.
Anton Funck har altid brugt kunsten som et fristed til at kanalisere hovedet ud på et lærred. Selvom fristedet ikke var noget, som Anton havde tænkt som et erhverv, blev kunst til hans levevej. Hans CV tæller flere solo - og gruppeudstillinger på bla. V1 Gallery i kødbyen, Part II Gallery i Oakland, USA samt Outpost Gallery i Kbh K.
· Velkomst og lande i rummet
· Introduktion og eksempler
· Prikmeditation 1
· Prikmeditation 2
· Fællesværk med guidet meditation
· Kig på værket, spørgsmål, tanker og dialog
· Tak for i aften
Tid: 11. oktober kl. 19.00 – 21
Pris: 100 kr.
Lokale: Avilius, Vesterbrogade 35, 1. tv.
OBS: Meget få pladser!
I Avilius er du velkommen til alle vores events, uanset hvem du er. Vi mødes for at lære og blive trygge med de mange forskellige måder at lære sig selv bedre at kende på.
Vi glæder os til at se dig!