NADA er en metode, som udføres med fem tynde og sterile nåle, som forsigtigt placeres i specifikke punkter på hvert øre. I trygge rammer får vi mulighed for at opleve en forstærket forbindelse til vores krop og sind. Særligt er NADA velegnet til at lindre søvnproblemer, uro, tankemylder og stress, og kan hjælpe med at bringe kroppen tilbage i balance og genfinde ro over tid. En af de fascinerende aspekter ved NADA er muligheden for at gå i dialog med os selv og vores tanker under behandlingen. Det bliver en spændende aften, hvor vi i fællesskab bruger nålene til at blive mere bevidste om den krop, vi bærer rundt på gennem livet og i hverdagen. Det bliver en mulighed for at mærke og forstå de signaler, kroppen sender, og blive mere nærværende i nuet.
Vi glæder os!
Om Shabnam:
Shabnam er både jordemoder, sexolog og NADA-udøver. Hendes nysgerrige sind har givet hende adgang til mange spændende områder inden for samtale og terapi. Som certificeret NADA-udøver er hun blevet bevidst om, hvordan specifikke punkter i øret kan skabe en større forståelse for vores indre liv. Den beroligende virkning af NADA er en integreret del af Shabnams hverdag, hvor hun selv bruger det som et pusterum fra hverdagens støj. Hun kan som ingen andre formidle og aftabuisere forbindelsen mellem krop og sind på en legende og inkluderende måde. Hendes energi fylder rummet med tryghed, og man får med det samme lyst til at give sig hen.
PROGRAM
18:30 -18:45: Velkomst og lande i rummet
18:45 - 19:10 : Introduktion til NADA. Hvad er nada og hvordan kan det burges?
19:10 - 20:15: NADA-session
20:15 - 20:45: Spørgsmål, tanker og afrunding
21:00: Tak for i aften