Avilius | Det meningsfulde liv
Book
en tid!

Kære dig,
Vores grupper er midlertidigt sat på pause, mens vi finder ud af, hvordan vi kører dem på den helt rigtige måde. Indtil da kan vi anbefale at starte et forløb i individuel terapi. Kh Avilius 💖

 Ledige pladser

Det meningsfulde liv

Næste holdstart: Venteliste

Til dig, der…

Hvad er det meningsfulde liv? I denne gruppe skal vi over en weekend tale om og arbejde med, hvordan vi finder vej til at leve et meningsfyldt liv. Weekenden bygger på tre søjler - identitet, dannelse og fællesskab - som vi skal arbejde med gennem fem tematiske moduler, som du kan læse om nedenunder.

…føler et pres for at passe ind
…er på jagt efter dine indre værdier
…efterlyser mening med tilværelsen
…er træt af at prioritere andres mål over dine
…vil lære at tage styring
…lider under performancekulturen
…er på jagt efter dine indre værdier
…vil lære at tage styring
…føler et pres for at passe ind
…lider under performancekulturen
…er træt af at prioritere andres mål over dine
…efterlyser mening med tilværelsen

Program

Vi sætter en weekend af til at finde ud af, hvad det meningsfulde liv er for os hver især. Vi skal snakke om livets spilleregler – og hvordan vi kan spille efter vores egne regler i stedet for omverdenens.

Forløbet er delt op i tre søjler: identitet, dannelse og fællesskab. Dem kan du læse mere om her!

Lørdagagen starter med at undersøge den kulturelle og historiske kontekst, som vores liv er placeret i. Ved at blive klogere på de samfundsmæssige strømninger, der former vores liv, kan vi bedre identificere betydningen af præstationspresset, perfekthedskulturen og individualismen på os selv og hinanden.
Hvorfor snakker vi om en præstationskultur, når vi egentlig ikke har en?

Det kigger vi nærmere på, og vi arbejder med, hvordan vi reducerer det præstationspres, som forhindrer os i at have fokus på det meningsfyldte liv. Vi skal desuden snakke om at skabe vores egne spilleregler og lære at adskille stærke og skrøbelige værdier.
Lørdagens sidste tema handler om identitet - hvilken betydning har det og hvordan kan vi arbejde med vores egen identitet?

Vi skal snakke om at have personlige projekter og psykologien bag motivation. Vi skal tale om, hvad forskellen er på uddannelse og dannelse. Vi kommer også ind på fænomenerne *paradox of choice* og *broadcasting of the extraordinary*.
Søndag skal vi filosofere over livets beskaffenhed – hvad vil det sige at være menneske. Vi skal snakke om forskellen på tilfredshed, lykke og mening. Vi skal diskutere konsekvenserne af et manglende skæbnebegreb. Vi skal tale om mærkbarhed versus målbarhed. Og så skal vi undersøge, hvilke lidelser, der er værd at udholde i vores eget liv.
Vi skal snakke om fællesskabers betydning. Vi skal finde ud af, hvilke fællesskaber vi gerne vil indgå i. Vi skal snakke om vigtigheden af at kunne decentrere sit perspektiv. Vi skal finde en ramme om livet, der kan give ro og være med til at besvare nogle af de største spørgsmål i livet.
Søndag eftermiddag samlere vi op på weekenden og giver plads til spørgsmål, løse tråde og alt det, som vi ikke nåede.

Gruppeleder(e)

Jonas

Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan komme tættere på at leve liv, som er i overensstemmelse med vores værdier og egne forventninger. Jeg bruger meget tid på arbejde og studie. Og jeg tænker ofte, at jeg burde se mine bedsteforældre noget mere, få ringet lidt oftere til vennerne, og høre nogle flere koncerter.

Det er en af de balancer, der for mig er den sværeste i livet, for den handler i bund og grund om, hvordan jeg ender med at se tilbage på livet; gjorde jeg de rigtige ting?

Mød Jonas

Tidligere deltager i Det meningsfulde liv:

"Det var en god oplevelse. Jeg har følt mig tryg og følt at har kunnet være sårbar og gået derfra med mange tanker og optimisme. Vi har lært meget om hvad det meningsfulde liv er - en del af det var noget jeg havde hørt før så for mit vedkommende var det ikke det jeg havde mest brug for, men det har ikke været noget jeg før har kunnet aktivt implementere i mit liv. Derfor var det rigtigt fedt at få værktøjer til det."

Tidligere deltager i Det meningsfulde liv:

"Jeg synes det har været et rigtig godt forløb. Sammensætningen af oplæg og undervisning fungerede rigtig godt. Man blev selv inddraget og opmuntret til at fortælle og dele ud af sine egne overvejelser, og det gav rigtig meget at høre om, hvad de andre i gruppen tænkte og har oplevet. Samtidig var det ikke vildt følelsesladet og dramatisk, hvilket er rigtig rart. Der var bare en god og afslappet stemning."

Tidligere deltager i Det meningsfulde liv:

"Det har været enormt givende at få sat ord og begrundelse på nogle af de bekymringer og forhindringer man oplever i sin hverdage. Det har givet mig nogle gode redskaber til at se og fokusere på de ting, der giver mig værdi i livet. Og også i høj grad til ikke at blive ængstelig, når livet ikke følger vores ofte fordrejede billede af perfektion."

Tidligere deltager i Det meningsfulde liv:

"Jeg føler virkelig at jeg har fået meget ud af forløbet. Det at få en forståelse af hvordan de kulturelle faktorer spænder ben for ungdommen på visse områder, gør at jeg føler mig mindre forkert/alene."

Tidligere deltager i Det meningsfulde liv:

"Jeg synes rummet har føltes rart og trygt og Jonas har virkelig formået at få mig til at være komfortabel ved at stå 100% ved det sted jeg er i mit liv lige nu. Det kan godt være svært at indrømme, at man egentlig er i tvivl omkring hvad meningen i ens liv er, men det har føltes helt naturligt og okay her."

Praktisk info

Vi finder sammen en weekend, der er fri for skole, familie og forpligtelser. Forløbets start- og sluttidspunkt planlægger vi også sammen.

Der er endnu ikke aftalt startdato på næste hold. Vi samler løbende deltagere ind på en venteliste og starter et nyt hold, når der er nok tilmeldte.

Trygge rammer.

Gruppen foregår i vores hyggelige praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro. Sådan arbejder vi bedst.

Er Det meningsfulde liv det rigtige forløb for dig?

Skriv dig op eller hør mere ved at skrive til os eller booke et opkald.

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932