Signe Lyngholm
● Ledige forløb
● Ledige forløb
Hej, mit navn er Signe. Jeg er 27 år og er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.
I en samtale med mig vil du blive mødt som det menneske, du er - med nærvær og nysgerrighed. Når du er klar til det, vil jeg også tilbyde nye perspektiver og udfordre dem, som måske ikke længere er hensigtsmæssige for dig at have.
Det, du har lyst til at dele, er gyldigt og vigtigt; uanset hvad det drejer sig om. Jeg vil gøre mit bedste for at ledsage dig i den proces, du starter eller allerede er igang med.
Jeg ser frem til at møde dig.
Metode
Når du starter et forløb hos mig, skal du bare komme som dig selv. Du frygter måske at starte i terapi, fordi du tænker “hvad skal jeg sige, hvor skal jeg starte”, “jeg er for kompliceret” eller “jeg har det ikke svært nok”. Frygt ej – du må have det på alle slags måder i rummet med mig.
Din terapeutiske proces er allerede startet, så snart du er begyndt at overveje en forandring. Det er et vigtigt skridt i sig selv at have modet til at prøve, og det eneste, jeg forventer af dig, er, at du vil lukke mig inden for i din verden - i dit helt eget tempo og lidt ad gangen.
Man taler mere åbent, når man føler sig hjemme. Dine sessioner med Signe foregår i vores praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro.
Inden du begynder i et forløb hos Sign, kan du booke en gratis forsamtale på 30 minutter for at vurdere, om det er det rette match. Er du studerende eller ledig, koster en samtale 900 kr.
Det er meget forskelligt, hvor mange gange, man går i terapi. For nogle er 10 samtaler nok, mens andre foretrækker længere forløb. Sammen lægger vi en plan for, hvad der er muligt og mest gavnligt for dig.
Klar på en uforpligtende snak med Signe?
Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!