De seneste 20-30 år er presset for at opnå perfektion steget markant. Idealet om perfektion er blevet ophøjet på flere fronter, og det kræver en bevidst og aktiv indsats at dekonstruere. Derfor er det bestemt ikke mærkeligt, hvis du synes, det er svært at navigere gennem de mange lag af forventninger og har svært ved at stille skarpt på selvbilledet og samfundets krav.

Personligt føler jeg mig fanget mellem to modsatrettede kulturer. På den ene side bliver jeg trukket mod en bevægelse, hvor det er blevet trendy at omfavne det uperfekte, dyrke selvrealisering og frigøre sig fra de traditionelle, akademiske ambitioner. Den mere "demure” livsstil, som gerne må være langsom og kreativ – som ironisk nok kommer med sit eget sæt af usagte krav og standarder. Samtidig mærker jeg stadig et træk fra de klassiske institutioner – universiteterne, 9-17-jobbet og familiens forventninger, som stadig hænger over os. Presset for at have en klar plan gør det nemmere at følge strømmen og kamuflere sig i de ydre forventninger. Vi befinder os i et system, hvor det ofte er uklart, hvad der egentlig forventes af os på mange områder.

Selvom mantraet lyder, at du kan blive præcis, hvad du vil, føler mange af os stadig, at vi skal passe ind i bestemte bokse. Samtidig bliver vi opfordret til at bryde disse bokse og genopfinde os selv. Denne evige selvbevidsthed, både i relation til andre og i os selv, kan være udmattende.

Disse faktorer bliver sat i kog af perfektionisme. Det indre pres skaber en kognitiv dissonans mellem dine drømme, handlinger og mål. Du vil det hele, men har svært ved at vælge. Selv når du prøver at omfavne det uperfekte, gøres det med en sådan iver, at det bliver endnu et perfektionistisk projekt. Det kan føre til identitetsforvirring, hvor du kan miste fornemmelsen af, hvem du egentlig er, mens du jonglerer med utallige roller og forventninger. For at navigere i denne moderne jungle af krav og muligheder har jeg samlet fem råd, der kan hjælpe dig med at tackle og se anderledes på din indre perfektionist:

Du bliver bombarderet med budskabet om, at vores værdi ligger i, hvad vi præsterer - målt på likes, reaktioner, arbejdstitler, tøj, karakterer og alt muligt andet. Det kan hjælpe, hvis du begynder at måle værdien i, hvordan du ER som menneske i stedet. Når du skifter fokus fra præstation til tilstedeværelse, finder du ud af, at værdien ligger mere i vores kerne. Indsnævre det store spektrum af forventninger til de bagvedliggende værdier, så det ikke føles som om, at du skal sigte efter at ramme plet på alle parametre. At være en god ven, at være empatisk person, at lytte på andre, er måske det lækreste form for CV. At kigge på morgenkaffen og finde glæden i de små sanselige ting i hverdagen, som ikke fører til et konkret søgen efter resultater på ydersiden.

I stedet for at bekæmpe perfektionismen, kan du give den en makeover. Luk den ind i klædeskabet, klæd den i din langærmede humor og en grøn nuance, der tillader at være nybegynder. Tilføj et par uldne, omsorgsfulde sokker, der holder dig jordnær. Den blev lige lovligt metaforisk, men – hvis perfektionismen kvæler dig, så prøv at se på den fra en ny vinkel. Ofte bliver vi frustrerede over perfektionismen, men noget af skylden ligger i kulturen, der konstant kræver det umulige. Det er ikke ansvarsfralæggelse, men en erkendelse af, at verden presser dig til perfektion. Prøv at udforske nye måder at skabe på, hvor du bevidst tillader fejl og ufuldkommenheder at være en del af processen – det kan være at male abstrakt, lave en skriveøvelse uden censur eller kaste dig ud i nye hobbyer uden pres for perfektion. Gør det med dine venner, så det bliver en kollektiv oplevelse at finde tryghed i det uperfekte.

Bryd de store opgaver ned i mindre, håndterbare delmål, med tanken om, at du er fleksibel til at justere dem undervejs. Du ved ikke, om stormvejret rammer dig på vej til arbejde og ændrer kursen fuldstændig. Når perfektion glorificeres, kan det være en radikal handling at praktisere selvomsorg i processen og acceptere de menneskelige fejl. Giv dig selv lov til at hvile, til at være uproduktiv, og til at gøre ting, der ikke har noget med præstation at gøre. Det kunne være en fridag uden skyldfølelse, en hobby uden et mål, eller bare at trække stikket fra de konstante krav. Det handler ikke om at nå målstregen og tage et billede af den – men om at finde den vej, der tilfredsstiller dig. 

En god gammel klassiker. At nyde processen og finde glæde i de små sejre. Det kan reducere præstationspresset og gøre hverdagen mere tilfredsstillende. Del små succeser med venner og familie – ikke kun fejl og udfordringer. Fortæl dine venner, hvor fedt det var at gøre lejligheden ren, at du faktisk fik taget rimeligt stabile noter, eller at du føler dig som en god kæreste for tiden. Det kan være nemt at falde ned i den negative rille, fordi vi kan føle, at det kun er det, som er vigtigt at tale om. Ved at fokusere på det positive kan du opbygge en stærkere følelse af motivation. En form for kognitiv omstrukturering, hvor tankemønstre ændres fra at fokusere på mangler til at anerkende de gode ting, du opnår. Overvej også at føre en lille hemmelig "sejrsjournal," hvor du noterer dine daglige eller ugentlige fremskridt, uanset hvor små de måtte være.

Perfektionistiske tanker kan være som små, insisterende djævle, der konstant kritiserer dig. Spørg dig selv, om de standarder, du sætter for dig selv, virkelig er realistiske, og om de faktisk tjener dig godt. Øv dig i at skifte fokus fra det negative til det mere realistiske og positive. Bliv bevidst om din indre dialog – hvis dine tanker er hårde og kritiske, så prøv at omformulere dem til noget mere støttende og opmuntrende. Husk, at du ikke behøver at være perfekt for at være værdifuld. Det er okay at fejle, at lære, og at vokse. Prøv også mindfulness eller meditation som redskaber til at skabe afstand til dine negative tankemønstre og finde ro i at være, som du er.

Ved at sætte ord på din perfektionisme kan du begynde at afmystificere den og se den i et mere realistisk lys. Perfektionisme er ofte en forsvarsmekanisme, der beskytter mod frygten for at fejle, men ved at tale åbent om den, kan du begynde at se den som blot én facet af din personlighed – ikke det, der definerer dig. Husk, at vi alle kæmper med lignende følelser af utilstrækkelighed og overvældelse i en verden fyldt med uopnåelige standarder og konstante krav.