Ensomhed er menneskets standardindstilling

Det kan være at du, ligesom mange andre, har kæmpet mere med ensomhed i år end normalt. Coronakrisen har betydet, at vi ikke har kunne ses med de mennesker, vi holder af, så ofte som vi ellers ville. Heldigvis lever vi i en verden, hvor der skal rigtig meget til før, at det ikke er muligt at komme i kontakt med nogen. Selvom det er klart, at sociale medier ikke tilfredsstiller den hudsult, som vi normalt for gennem fysisk nærvær og berøring.

Vi er er mange, der har været nødt til at selvisolere. For mange af os har den manglende fysiske kontakt højst sandsynligt været en faktor i den oplevede ensomhed. Det kan omvendt være, at du har formået at se venner og familie, lige så ofte som du plejer, men at du stadig har følt dig ensom?

Coronakrisen har betydet, at mange er blevet hjemsendt. Skole og arbejde er for mange den bærende struktur i hverdagen. Når den ikke står på skole eller arbejde i hverdagen, har vi lige pludselig rigtig meget tid. Når man har en stresset hverdag, kan man hurtigt komme til at tro, at mere tid ville være en velsignelse. Er det sådan du har oplevet det?

At gå i skole eller have et job har en positiv psykologisk effekt. Denne effekt kan være skjult for os, når vi er trætte efter en lang arbejdsdag og glæder os til weekenden. Skolen og arbejdet er et værn mod ensomheden. Så tænker man måske, at det handler om, at man nyder sine kollegers eller klassekammeraters selskab. Det gør det også, men det handler lige så meget om, at man befinder sig i et fællesskab med andre, hvor man har en vigtig funktion. Vi kan kalde denne følelse ’meningsfuldhed’.

Kan du genkende denne her følelse: At du har tid til at gøre, hvad du har lyst til, men der er ikke noget, du har mere lyst til end noget andet? Det kan opleves som en tom følelse indeni. Det ikke at vide, hvad man skal bruge tiden til, det ikke at have mening i tilværelsen, kan give en følelse af ensomhed. En følelse der er lige så kraftig som den ensomhedsfølelse, vi får lige efter at være blevet forladt af en kæreste.

Ensomhedsforskeren Ben Mijuskovic mener, at ensomheden egentlig er ”standardindstillingen” hos os mennesker. Der er heldigvis meget, vi kan gøre for at ændre på indstillingerne; når vi nyder andre menneskers selskab, når vi gør noget godt for andre, eller når vi føler, at andre er der til at gribe os, når vi falder. Alt dette er et værn mod ensomheden. Et andet værn er som sagt arbejdet eller skolen – ikke bogstaveligt talt arbejdet og skolen, men den ”mening” med tilværelsen, som den travle hverdag trods alt giver os.

Det kan være, at du her i coronakrisen har lagt mærke til, at den travle hverdag faktisk havde denne skjulte positive effekt. Der er også mange der, selvom de møder op på job eller går i skole, oplever en mangel på mening og føler sig ensomme. Hvad gør man?

Der er mange, der har brugt den ekstra tid, de har fået mellem hænderne på at lære et instrument, et sprog eller blive god til en bestemt sportsgren. Hverdagen bliver ofte bedre af at være struktureret om aktiviteter. Der er nødt til at være nogle mål man arbejder sig hen imod, før det føles ”meningsfuldt”.

Det kan være du har oplevet at være ensom og uden succes har prøvet at lindre smerten ved at se dine venner oftere. Selvom behovet for fysisk nærvær er mødt, så er behovet for ”mening” ikke nødvendigvis tilstrækkeligt adresseret. Mijuskovic mener, at begge dele er nødt til at være til stede, før vi for alvor kommer væk fra ”standardindstillingen”.

Når man føler sig ensom, er det ikke altid åbenlyst hvorfor. Det kan være du savner følelsen af, at det, du bruger din tid på, virkelig betyder noget. Eller det kan være du jævnligt ses med venner og familie, men ikke føler dig forbundet til nogen eller noget. Her kan det hjælpe – selvom det måske føles kunstigt – at have nogle mål som strukturerer tilværelsen. Endnu bedre; nogle mål du er sammen med andre om at forfølge.

Hvis du kæmper med ensomhed, er du velkommen til at komme ind hos os i Avilius. Så tager vi en snak om det. Første samtale er gratis.