Vi observerer det overalt. Gennem barndommen og teenageårene lod vi os betage af High School Musical, Friends eller Sex & The City. Uanset om det handlede om at synge sammen i kantinen, bo sammen med fælles kærlighed i væggene eller mødes til brunch hver søndag for at vende livets op- og nedture, så har det alle et fælles udgangspunkt: venskaber og fællesskab. 

Fællesskabet, som først spirer i mødet med de første institutioner, vokser med os på arbejdspladsen og bliver synligt på sociale medier, når vi er alene. Nogle gange observerer vi dem, fordi det kan være en varm dyne at betragte andre fællesskaber udefra. Det kan være rart ikke altid at være en karakter i den virkelige film, men at fantasere om, hvordan verdenen ser ud gennem fiktive øjne. 

Vi er sociale væsener og vores relationer hjælper os med at skabe identitet, selvværd og en grundlæggende følelse af at høre til. Vi har behov for dem, fordi vores relationer er et slags spejl, der reflekterer vores adfærd og holdninger tilbage til os selv. Når vi interagerer med andre, får vi feedback på vores handlinger og bliver opmærksomme på, hvor vi skal justere.

Vi definerer ofte os selv ud fra vores relationer til andre og de fællesskaber, vi er en del af, hvad enten det er familie, venner, arbejde, aktivisme eller interessebaserede grupper. Når vi træder forkert i livet, kan relationerne bekræfte eller afkræfte vores handlinger, hvilket kan lette de tunge, skamfulde skuldre og gøre, at vi føler os mindre forkerte. Når vores glæder, sorger og udfordringer bliver delt, føler vi os mindre ensomme og mere støttede i hverdagen. Vores relationer kan være en målestok for vores emotionelle regulering, så vi kan lære at forstå og håndtere vores følelsesmæssige rutsjeture bedre. Hvis vi zoomer helt ud, så giver sunde fællesskaber os mulighed for at føle os værdifulde og meningsfulde ved at bidrage til noget, der er større end os selv. Når vores individuelle glæde smelter sammen med den kollektive, kan livet føles større og mere meningsfuldt. 

Det er helt normalt at opleve perioder, hvor vi ikke føler os forbundet til vores relationer, da vores liv og venskaber er dynamiske og ikke følger en lineær kurve. Nogle gange er der festivalstemning hele ugen, mens det andre gange føles helt alene i vildmarken. Der vil nemlig altid være tider, hvor vi er omgivet af social energi og føler os tæt forbundne, men også perioder, hvor vi føler os ude af sync med dem, vi holder af.

Det er vigtigt at huske os selv på, at disse skift i vores sociale relationer ikke nødvendigvis betyder, at der er noget galt med os eller vores venskaber. Vores relationer ændrer sig i takt med, at vores liv og prioriteter gør det. Når en ven får en kæreste, starter et nyt arbejde, eller flytter til en anden by, kan deres opmærksomhed og tid naturligt skifte fokus. Selvom vi ved dette rationelt, kan det stadig ramme vores selvværd og få os til at tvivle på vores egen værdi.

I disse perioder er det vigtigt, at vi giver os selv plads til at føle det, vi føler, uden at dømme os selv for det. Vi må gerne tage refleksionshatten på og spørge os selv, hvordan disse forandringer påvirker os, og måske tage en pause til at lære denne nye version af os selv bedre at kende. Selvom vores rationelle side godt ved, at det er naturligt, kan det alligevel kradse i selvværd og give en følelse af utilstrækkelighed. Når vi hjælper hinanden med at acceptere, at det er en naturlig del af livet at opleve skift i vores relationer, kan vi bedre navigere gennem dem med forståelse og omsorg for både os selv og dem omkring os.

Selvom det kan være svært at se en god ven glide lidt væk, kan det også være en mulighed for character development og give vand til andre aspekter af vores liv eller finde nye måder at vedligeholde vores relationer på. Måske finde nye måder at være sammen på, eller give både os selv og vores ven den nødvendige plads til at vokse. I sidste ende kan disse udfordringer styrke vores forståelse af, hvad der virkelig betyder noget for os i vores relationer, og hvordan vi bedst kan nære dem gennem livets sæsoner og skift.

Selvom vi kan synes, at vores venner har været dårlig stil, glemt at spørge ind til jobsamtalen eller er gået under jorden efter soulmaten. Så kan det altså hjælpe, at åbne en samtale om, hvordan du føler i stedet for at lave en mental liste over ting, du synes er irriterende i relationen. Det kræver overskud, men kan også skabe mere overskud i sidste ende. I stedet for at bebrejde nogen for ikke at prioritere dig eller skrue op for de vrede ord, så udtryk, at du savner dem. Hvis du snakker ud fra et savn og en håndsrækning, kan det være nemmere at snakke sig ind i det sårbare rum. Det mindsker skyldfølelsen og gør samtalen mindre konfrontatorisk.

Når vi føler os alene, må vi prøve at vende fokus indad istedet for at bebrejde noget, der er udenfor vores kontrol. Men i stedet gør det spændende at styrke dit forhold til dig selv og brug det til at stimulerer kreativiteten, en ny hobby, motion eller noget helt andet. Vend det skræmmende til en positiv udfordring, så skærmene ikke overtager den blå himmel.

Vi har fået highschool-filmene og deres skarpe opdelinger mellem populære og upopulære ind med modermælken, hvilket har formet vores opfattelse af, hvilken socialgruppe vi tilhører. I Poptillægget-afsnittet "Hvorfor er vi så optaget af typer i alt fra memes til datingprogrammer?" snakker panelet om arketyper og hvordan internettet vælter ud med memes der forsøger at forme forskellige typer. Vi giver dem navne og vil gerne selv være unikke. De snakker om “Kender du typen”-formatet som udspringer i en kultur, hvor vi søger at proppe folk i kasser og tror vi har regnet den ud. Både klasseskel og livsfaser analyseres og afføder alle mulige fænomener. Det er også med til at hælde vand på vores snobbede venne-mølle, fordi vi er blevet hurtige til at holde os til vores vante cirkler. Men hvad nu, hvis vi turde bryde vores comfort zone og udforske nye sociale arter?

Nysgerrigheden kan åbne dørene til nye venskaber, hvis vi tør være åbne. På den måde kan vi udfordre os selv og de fordomme, som hurtigt lader os rive med algoritmen. Det kan vi opsøge ved at tage til aktiviteter, hvor formålet er at snakke med nye mennesker. I stedet kan vi gøre det sjovt at prøve nye fællesskaber, som kan få os ud af et stagneret venne-landskab.

Selvom vi ikke er født som kamæleoner, der konstant kan skifte farve, så de passer ind i landskabet, må vi alligevel acceptere, at alle relationer ændrer sig over tid. Det er vigtigt at sætte realistiske forventninger til, hvordan dynamikker kan udvikle sig. At vi må prøve at være kærlige overfor at livet kan bringe forandringer, som vi ikke kan kontrollere. Så hvis vi prøver at være fleksible, kan vi opdage nye måder at forme vores relationer. 

Når vi oplever perioder med ensomhed eller frustration over forandringer i vores relationer, må vi få et kram af tålmodighedens favn. Det kan være nemt at hoppe direkte ned i de negative tanker og følelser, uden at det bidrager til handling. Ved at omfavne tålmodigheden kan vi give os selv og vores relationer tid til at tilpasse sig og vokse. Fordi vores relationer og fællesskaber netop kan være dynamiske og gennemgå forskellige faser, må vi også stole på de mennesker vi har omkring os. At turde være åben for forandringer og at det er normalt at opleve perioder hvor tilpasningen kan være en hård nyser.

Her er en refleksionsøvelse som kan hjælpe dig med at navigere gennem store skift i relationer ved at forstå dine følelser og identificere konkrete handlinger, du kan gøre for at tilpasse dig. Find lidt papir frem og skriv svaret ned på de nedenstående spørgsmål: 

Skiftet: Beskriv det skift, der er sket i din relation. Hvad er ændret? Hvordan påvirker det dig? Hvordan følte du dig før skiftet, og hvordan føler du dig nu?

Eksempel på svar: "Min bedste ven har fået en kæreste og bruger mindre tid med mig."

Følelser: Hvilke følelser skaber det hos dig? Hvor kommer disse følelser fra? Er der tidligere oplevelser, der minder om dette skift?

Eksempel på svar: "Jeg føler mig ensom, nedprioriteret og afvist."

Tanker: Hvilke tanker vender du tilbage til? Spørg dig selv, om disse tanker er realistiske eller baseret på antagelser. Hvad ville en ven sige til disse tanker?

Eksempel på svar: "Min ven har ikke længere brug for mig. Jeg er ikke vigtig længere."

Handlinger: Hvad kan du gøre? Sæt små, realistiske mål for, hvordan du kan forbedre situationen. Hvad kan du gøre i denne uge for at tage et lille skridt fremad?

Eksempel på svar: "Jeg vil finde en ny hobby, hvor jeg kan møde nye mennesker. Jeg vil også tale med min ven om, hvordan jeg føler."