Avilius — Festivalånd - en uge som et nøgent menneske
Book
en tid!

Udgivet d. 27/06/22 af Line Kildgaard

Festivalånd - en uge som et nøgent menneske

Med pløkken i græsset og teltdugen udstrakt laver du dit palads midt på en festivalplads. Under en pavillon skal du leve med villige venner, hvis skuldre skolder i den brændende sol. Side om side med hede øl og dåsemad glemmer du alle forpligtelser og lettest af alt at gå i bad. Alligevel møder vi hinanden som rene mennesker strippet for vaner og standarder midt på landets braklagte marker. Nøgent i nuet er vi lige dele lykkelige og latterlige.

Blottet løber folk igennem Dream City fuldstændig forgabt i the orange feeling. Vi drømmer om at tage del i den fælles magi, der opstår når mennesker samles. I magien ligger der en uforudsigelighed, vi trænger noget så groft. Vi giver os selv muligheden for at kaste hænderne i vejret og bare gribe øjeblikket, som det er.

Svajende side om side og tæt mast med fronten mod højtalerne ved du, at der er intet andet sted, du hellere vil være. Det er en sjælden følelse. Som du står der og ikke kan kende din egen sved fra sidemandens falder status, titler og bedrifter som dråber til jorden. Nu her foran scenen skal du bare leve.

Tigermis og tolerance

Hvad du foretager dig på en festival, det tæller ikke. Det har jeg hørt før. Men for fanden da, hvor det tæller, hvis det er den uge om året, hvor du gør det du egentlig har lyst til. Nu taler jeg ikke om utroskab og diverse intriger, men om at give slip på presset og selviscenesættelsen og bare slippe lykken fri.

Hvorfor vil vi indsnævre vores muligheder for at leve i nuet til en enkelt uge hver sommer?

På en festival etablerer vi os for en stund i en nylon tipi med direkte adgang til festen i forteltet. Her mærker vi alt, og selv hvis vi lyner op, så er vi stadigvæk en del af det hele. På hjemmefronten kalder vores krop og sind på roen fra dynen og muligheden for at låse døren, men når vi så vælger at træde ud af hulen og ud i verden, må vi tage festivalånden med os. 

Jeg er med på, at vi ikke året rundt kan sidde i vores campingstole og råbe Tigermis, hver gang nogen træder ind på vores banehalvdel. Men vi kunne gøre os umage med at bemærke dem, der betræder vores græs og oftere spille bolde op til dem.

Vi kan bevare troen på at hvert øjeblik potentielt kan blive magisk, hvis vi er villige til at give lidt af os selv. Tag lidt af den lethed, tolerance og nøgne menneskelighed, der siver rundt imellem festivalteltene med hjem. Guderne skal vide, vi har brug for det. For hvad har vi at miste, når vi størstedelen af tiden ikke engang kan leve i det minut vi er i, uden at tænke på det næste?


Random artikel

På trods af en pandemi

Læs mere 

Er Avilius det rigtige for dig?

Skriv til os og fortæl, hvordan det går
– så finder vi ud af det sammen.

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned