Linnea Ekblom
● Ledige forløb
● Ledige forløb
Alle og enhver kan fra tid til anden befinde sig i situationer og perioder af sit liv, hvor man har rigtig mange tanker og følelser, som kan være virkelig svære at finde hoved og hale i. I sådan nogle situationer kan det være givende at vende og dreje disse tanker og følelser med nogle – og også med én, som man ikke kender i forvejen. Du er eksperten i dit liv, men jeg vil hjertens gerne hjælpe dig med at skabe et overblik.
I samtaler med mig er der plads til det hele; forvirrede tanker, store følelser og nysgerrighed. Jeg ønsker at skabe et frit og trygt rum, hvor vi i samarbejde udforsker og udfordrer aspekter af den situation, som du står i. Jeg arbejder først og fremmest eksplorativt og klientcentreret, hvor vi sammen finder ud af, hvordan terapi fungerer for lige netop dig. Derudover trækker jeg bl.a. på eksistentielle og systemiske perspektiver.
Jeg er af den overbevisning, at intet er hverken forkert at tale om eller for småt til at tale om. I mine øjne er det altid det værd at snakke om de ting, der fylder i ens liv, og det er vigtigt for mig, at du føler dig taget alvorligt og anerkendt for dit mod på at møde op, at dele dine tanker og følelser samt at arbejde med livets udfordringer.
Udover almindelig samtaleterapi tilbyder jeg naturterapi, hvor vi rykker arbejdet udenfor i Amager Fælled. Der er tiltagende fokus på potentialet i at inddrage naturen terapeutisk, og det er helt op til dig, om vi bruger naturen aktivt i det terapeutiske arbejde, eller om vi blot skifter rammerne ud. Dette og meget mere vil vi snakke om til introsamtalen, hvor vi mødes indenfor i Avilius’ lokaler for at afstemme rammer, forventninger og forhåbninger.
SU-venlig terapi
Når du går i terapi i Avilius, støtter du missionen om det gode ungdomsliv. Over halvdelen af prisen går direkte til Linnea. Resten går til forebyggende tiltag til vores generations stigende mistrivsel.
Individuel terapi →
Man taler mere åbent, når man føler sig hjemme. Dine samtaler med Linnea foregår i vores praksis – en stor og rummelig lejlighed i hjertet af Vesterbro.
En individuel session i Avilius koster 399 kr. per session. Den første samtale er gratis, så du helt uforpligtende kan mærke efter, om du har lyst til at starte i et forløb.
Alle forløb er forskellige. Vi anbefaler minimum 10 timers terapi for at opnå større terapeutisk effekt. I samarbejde med din samtalepartner tilrettelægger i sammen et forløb, der passer til dig.
Vil du tale med Linnea?
Book nu eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!