Jeg tog i sidste uge en snak med Imran Rashid. Imran er læge og forfatter til blandt andet bogen Sluk – kunsten at overleve i en digital verden. Bogen beskæftiger sig med de konsekvenser, et ubevidst, ukritisk og ureguleret digitalt forbrug har for vores mentale trivsel.

Jeg ringede til Imran, fordi jeg ved, at mange – specielt i de her dage – er udfordret på at opretholde en struktureret og motiveret hverdag, uden at det ender i digital foie gras af nyheder, Netflix, sociale medier og YouTube-videoer.

Vi er mange, der sidder sidst på dagen med den samme følelse, som man sidder med efter middagen juleaften: Det var måske lige en bid for meget. Problemet er, at vi ikke bare kan løsne et par bukseknapper – for her er det vores hjerne, det drejer sig om. Og hver gang vi tager en tur mere i den digitale rutschebane, så træner vi vores hjerne til en bestemt type adfærd, der på længere sigt kan forhindre os i at opnå de ting, vi gerne vil.

”Vores stenalderhjerne har det ganske fint i et højteknologisk og digitalt samfund", forklarer Imran. "Den har adgang til ting, der er sjove, spændende og interessante. Det, stenalderhjernen ikke bryder sig om, er når vi skal gøre noget, der er tungt, svært og krævende og som ikke handler om os selv. Det er dér, udfordringerne opstår.”

Hjernebenzin i en tunet knallert
Imrans mange års erfaring som læge og iværksætter har givet en forståelse af, hvordan vi kan benytte os af teknologi på en måde, der ikke efterlader os helt drænet for hjernebenzin. Mange tror fejlagtigt, at de lader op, når de slapper af med Facebook eller Netflix, men så længe aktiviteten er opmærksomhedskrævende, vil hjernen opbruge sine mentale ressourcer.

”Vi kører konstant på en tunet knallert uden at være bevidst om det. Det kan føles som at holde for rødt, mens speederen er helt i bund. Vi er altså overladt til os selv og vores egne vaner. Det gælder om at komme ud og mærke, at vi kan have nogle oplevelser, der ikke kræver vores opmærksomhed, som at gå en tur i en park. At komme ud i naturen efter et digitalt overforbrug, kan være som at komme hjem fra en koncert; vores ører og vores sanser skal indstille sig til et andet miljø.”

Jeg spurgte ind til, hvordan vi kan identificere, forstå og med tiden ændre vores digitale vaner.

Du bliver nødt til at spørge dig selv, hvorfor du har den her vane. Hvilket behov opfylder min vane? Opfylder den et af mine behov, eller en andens behov?

Gør dig klart, hvorfor du gerne vil ændre din vane. Hvor kommer motivationen fra? Gør du det for andre, for instagram eller for dig selv? Det er ikke vigtigt nok, hvis ikke ønsket kommer indefra.

Når du så er motiveret, så skal du sætte din hverdag op til "can’t fail"-oplevelser, sådan at du nærmest snubler over vaneændringen. Et eksempel kunne være, at du gerne vil drikke mere vand. Så sæt dit vandglas oven på din telefon – så skal du drikke en tår, hver gang du får lyst til at checke dine notifikationer.

1. Husk, at der er ikke noget galt med dig. Du er fuldstændig normal. Vi er fælles om den udfordring, at vi tyer til dét, som er relevant eller føles tilgængeligt, særligt når vi ikke kan komme ud og møde vores venner. Derfor er det til gengæld vigtigt, at du giver dig selv pauser.

2. Så derfor skal du gå nogle ture. Gør det til en vane at komme ud, ovenpå f.eks. en samtale som denne her, for at skabe de her pauser, der er vigtige for din struktur. Kom ud og mærk, at du kan have en oplevelse, der ikke kræver din opmærksomhed.

3. Vælg videosamtaler og telefoniske samtaler over andre kommunikationsformer. Det dækker i højere grad vores relationelle behov, som f.eks. at føle os set.

4. Begræns adgangen til nyheder. Du kan ikke gøre noget ved det. Magtesløsheden indvirker enormt negativt på os – mere end virussen selv. Fokusér derfor på de ting, du kan gøre noget ved, som for eksempel at tage skraldet ud, rydde op – alle mulige ting, hvor du kan se et resultat af dine handlinger.

5. Snak om hvordan du har det. Del dine tanker. Det er ordene, vi deler med hinanden, og i det sekund vi begynder at udveksle vores oplevelser i ord, begynder vi at rydde nogle af de sorte skyer, der hænger over os.

6. Send ”SLUK” til 1204, så får du et link til en digital nødhjælpspakke fra Imran.

Fremtiden
Jeg spurgte Imran, hvordan fremtiden ser ud på den anden side af corona-krisen.

”Den her oplevelse af at have stået i skolegården og spillet bold op ad en mur uden nogen venner – det tror jeg kommer til at ændre den måde, vi agerer på fremadrettet; det håber jeg i hvert fald", forklarer han og fortsætter. "Svaret på den her krise er et velfungerende fællesskab. Det, at vi simpelthen har fået en uniform referenceramme, som fortæller os, at vi er meget mere lige, meget mere fælles og meget mere afhængige af hinanden end det modsatte."

Min samtale med Imran er blevet til allerførste episode af Avilius Talks, en podcast om at have det godt. Lyt med her eller på linket nedenfor.