Vi søger igen samtalepartnere til Danmarks dejligste terapihus for og af unge. Er du psykologistuderende? Brænder du for det gode ungdomsliv? Er du social, nysgerrig og ambitiøs? Så læs med her!
Om Avilius
Avilius er en privat samtaleterapeutisk praksis målrettet generation Z. Vi er pt. to stiftere, to kommunikationsfolk og cirka 14 psykologistuderende og unge psykologer. Avilius blev til som en reaktion på den stigende mistrivsel blandt unge, og har siden den første samtale i 2019 afholdt over 5.000 timers terapi.
Vi arbejder med det formål at gøre ungdomslivet sundere og sjovere, ved at tilbyde præventiv, SU-venlig terapi i et afslappet miljø. Avilius slår sig på tre vigtige parametre: pris, relation og tilgængelighed. Man skal have råd til terapi, man skal selv kunne vælge terapeut, og så skal man kunne starte med det samme.
Om arbejdet
Som samtalepartner i Avilius er dit primære arbejde at udføre individuel samtaleterapi til unge mellem 15–30 år. Samtaleterapi styrker dine faglige kompetencer og forbereder dig til livet som nyudklækket psykolog. Udover terapien vil du deltage i ugentlig supervision med dine kollegaer samt bidrage fx. til vores blog eller events.
Vores sociale fællesskab bygger på en dedikeret indsats, da man som terapeut arbejder meget individuelt – og det i sig selv kan være isolerende. Derfor er det vigtigt, at du har tid og ressourcer til at deltage i både planlagte og spontane interne/eksterne arrangementer.
Om dig
· Du er (helst) 4. års studerende på psykologistudiet
· Du har erfaring fra arbejde med unge eller samtaleforløb
· Du kan deltage i ugentlig supervision to timer om ugen
· Du kan på interessebasis deltage i projekter sammen med vores kommunikationsteam
· Du er fagligt ambitiøs og ønsker at blive en dygtig psykolog gennem samtaleterapi
· Du er fællesskabsorienteret og trives i et omskifteligt miljø
En vigtig del af arbejdet i Avilius foregår rundt om terapien – i form af fx. events, artikler og politiske initiativer, der driver vores mission om at normalisere terapi blandt vores generation. Derfor søger vi specifikt efter dig, der også er interesseret i og har mulighed for at fordybe dig i fx. at hjælpe med at afvikle et oplæg, bidrage til et læserbrev eller tage med på Folkemødet.
Praktisk
Arbejdssted: Vesterbrogade 35, 1620 København V
Arbejdstid: Min. 8 timers terapi per uge, fordelt på hverdagsaftener og enkelte formiddage
Løn: 140 kr. per session
Lønstigning: Fast lønstigning med 50% efter seks måneder
Forpligtelser: Ugentlig supervision, journalskrivning, bidrage til projekter
Du kan læse mere om Avilius på avilius.dk. Hvis du har spørgsmål til arbejdet som samtalepartner i Avilius, er du velkommen til at tage kontakt til nedenstående mail eller ringe på 74 44 44 69.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning (maks. én side) på jonas@avilius.dk.
Kærlige hilsener,
Jonas og Oliver
Stiftere af Avilius
Velkommen til Avilius!
Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.
Random artikler
Hvornår glemte vi hinanden?
Livets uendelige ræs virker pludseligt meningsløst, hvis man ikke stopper op og tænker over, hvorfor vi ræser, som vi gør.
Skrevet af Esther Safir
Foto af Jonas Villadsen
Hjælp: Jeg har eksamensstress!
Der er næsten ingen, der kan se sig fri for at have oplevet stress op til en eksamen. Lær at identificere forskellene på naturlig nervøsitet og reel eksamensstress.
Skrevet af Jonas Schøsler
Foto af Jenny Amdi
Er Avilius det rigtige for dig?
Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.
I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!