Hjælp: Jeg har solstress!

Når sommeren er ankommet, kan det føles som om, at vi skal nå at spise sommerluften til morgenmad og plukke alle solstrålerne, mens de er der. Når vi slår øjnene op, kan solen få os til at føle, at vi skal være aktive, have det sjovt, hænge ud og socialisere os.

Det kan nemlig føles ulovligt at tænde for Netflix. Som om gardinerne kræver en god forklaring, før man må rulle dem ned. Solstress kan medføre følelser af ensomhed og præstationspres, som ofte handler om de fortællinger og sociale forventninger, vi oplever, når det er sommer. At vi skal være udadvendte og sociale, fordi vi tror, at alle andre gør det. Derfor er det vigtigt at tale om det mørke i solen og løfte sløret for 'flertalsmisforståelsen'.

Sammen med vores Linnea, samtalepartner i Avilius, kigger vi nærmere på, hvorfor vi oplever solstress, og hvordan vi kan undgå at lade os styre af den. 

Vi føler ofte, at der er en usynlig liste over ting, vi skal nå for at få den "perfekte sommer". Men i virkeligheden er det meget sjældent, at der sker noget ekstraordinært på hver badebro, café, fest eller ferie. Det kan ofte handle om de normer, der er blevet skrevet ind i sommerens årstid. Som om de andre årstider er opvarmning til sommeren, hvor vi skal slå håret ud og vise hud.

Både vores egne forventninger og presset for at passe ind i en bestemt opfattelse af, hvordan vores sommer skal være, kan medføre solstress. Fordi vores eget sind kan have travlt med at være alle mulige steder på én gang. Fordi vi ønsker at følge med og leve op til en standard, der måske ikke engang eksisterer i virkeligheden.

“Vi kan have en tendens til at fokusere på og bedre huske de situationer, der er negativt ladede. Det skyldes en overlevelsesstrategi, der kaldes negativity bias, som på mange måder i dag er forældet og forvrænget,” siger Linnea og fortsætter:

“Det betyder, at hvis vi oplever skyldfølelse ved behovet for at være indenfor på en sommerdag, kan vi prøve at modarbejde dette bias ved at huske os selv på alle de gange, hvor vi faktisk har været ude og nyde vejret. På den måde kan vi opretholde et nuanceret og intuitivt forhold til solskinsdage gennem den lange sommer, som bør være lyst- og ikke pligtbetonet. Så lad os huske på, at det er vigtigt at give os selv lov til at nyde sommeren på vores egen måde, uden at lade os styre af forældede forventninger eller negativitetsbias.”

Især hvis vi prøver at passe ind i et Insta-venligt-sommerliv., hvor det kan virke til, at alle er ekstremt gode til at nyde det gode vejr. Det kan pålægge os et præstationspres, som gør, at vi sommetider slet ikke føler, at vi kan følge med.

De sociale medier kan bygge ovenpå utilstrækkelighedsfølelsen, fordi det virker som om, at der sker så meget udenfor. Når telefonen viser hele ens sociale netværk med øl og bøllehat, kan det give et sug af ensomhed, hvis vi selv spiser dåsetun i lejligheden. Hvis telefonen ikke var en påmindelse om det ydre liv, kunne det være, at dit indre liv egentlig havde det helt fint.

Det kan tillægge os nogle behov, som vi måske ikke engang mærkede før, at vi blev konfronteret med andres måde at gøre det på. Vores SoMe-ven tager ikke tøjet af, men viser kun det smukke ydre - Derfor må vi minde os selv om, at det udadtil ser ud på én måde, selvom det indadtil kan føles anderledes.

Sommeren kan resultere i følelsen af præstationspres, idet vores økonomi kan sætte begrænsninger, eksponeringen af bar hud kan skabe pres omkring det ideelle kropsbillede, og varmen kan forstærke fokusset på vores kærlighedsliv. Vi kan glemme at fokusere på, hvornår vi reelt skal præstere, når solen kan sætte præstationspres på som baggrundsmusik. Vi kan føle os pressede til at deltage i forskellige arrangementer, fester og udflugter, selvom vi måske ikke har lysten eller energien til det.

Det kan føre til en konstant følelse af at skulle leve op til andres forventninger og opretholde en vis facade af glæde og entusiasme, selvom man egentlig føler sig træt eller drænet af solens varme.

Linnea fremhæver, at sommeren jo strækker sig over lang tid, og det kan derfor være vigtigt at sænke sine forventninger til sig selv.

Derfor må vi huske at minde os selv og vores venner på, at vi ikke hele tiden behøver at gå en lille smule på kompromis for at passe ind. Det er lige så vigtigt at give vores krop hvile og afslapning om sommeren, som det er om vinteren, når vi har brug for det.

Selvom solen kan være et vindue til at minde dig om verdenen udenfor, kan solstress bidrage til en refleksion om egne behov. Det er også en mulighed for at øve os i at tale pænt til alle de faktorer, der udløser stress, og huske, at vores behov og præferencer er forskellige. Vores behov og præferencer skal ikke passe ind i flertallets opfattelse af, hvad der er "rigtigt" eller "normalt" at gøre i sommermånederne. Vi må forsøge at forbinde solen med varme forespørgsler og ikke kolde sociale forventninger. På den måde kan vi selv være dem, der åbner vinduet til verdenen, så den ikke vælter ind over os.

For at bekæmpe solstress og flertalsmisforståelsen må vi åbne dialogen og skabe bevidsthed omkring bagsiden af forventningerne. Linnea understreger, at det hurtigt kan føles som om, at man er den eneste, der oplever behovet for at være indendørs, men i virkeligheden vil langt de fleste kunne genkende det, hvorfor det er så vigtigt at tale om og derfor opdage, at man ikke er alene. Ved at aftabuisere vores følelser af ensomhed og præstationspresset, kan vi bidrage til at normalisere, at disse tilstande også eksisterer i sommeren.

At der er forskellige måder at nyde solen på, men det vigtigste er, at det er på egne præmisser. Ved at tale om det, kan det blive nemmere at omfavne egne og andres behov og reflektere over sociale forventninger og egne ønsker. Så kan vi øve os i at give slip på ideen om, at vi skal nå noget specifikt, og skabe en sommer, der er meningsfuld for os selv. Så vi kan bevæge os ud af de urealistiske forventninger og illusioner om, hvad vi "skal" nå.