”Jeg er doven”, ”Jeg kan ikke finde ud af noget”, ”Jeg er ikke lige så intelligent som andre”, ”Der er ikke nogen, der nogensinde vil kunne elske mig”.

Får du denne her slags tanker en gang imellem? Måske mere end en gang imellem? Hvis ja, er du i hvert fald ikke den eneste. Samtlige statistikker viser, at vores selvværd er dalende. I denne her artikel kommer vi kort til at kigge på, hvad vi kan gøre ved det. Først er vi lige nødt til at minde os selv om, hvad selvværd er.

Det lyder mærkeligt i vores ører, når vi stiller spørgsmålet på den måde. Men eftersom, der er så mange af os, der har dårligt selvværd, er det tydeligvis et spørgsmål, der optager os en del. Det førtse vi skal huske på er, at vi mennesker er sociale væsner. Meget af det, der giver vores liv mening, er de fællesskaber vi indgår i. Skole, sport, bands, job, venner du går i byen med – det er lige før, vi kan tale om alt det, vi laver i løbet af en dag ved at referere til de fællesskaber, vi bevæger os imellem.

Det, at vi som væsner er så sociale, som vi er, er noget der tilfører vores tilværelse en utrolig rigdom, men der er også en slagside – at det er svært for os at lade være med at sammenligne os med andre hele tiden. Det er svært for os ikke at tænke på, hvor meget vi er ”værd” i forhold til andre.

Når vi tænker over, hvor godt vi ser ud, eller hvor kloge vi er, bruger vi ofte vores indre lækkerheds- og kloghedsranglister. I de fællesskaber, vi indgår i, har de fleste af os en rimelig god ide om, hvor vi rangerer på en række områder. Det kan fx være, at du har en ide om, at du ser bedre ud end to af dine veninder, men at den ene af dem til gengæld er i bedre fysisk form og er sundere end dig. Vi holder også hele tiden øje med ”totalscoren”. Hvis vi ligger i bund på mange af listerne, kan det være, vi bliver bekymrede for hvor meget, vi overordnet set ”er værd”; vi får dårligt selvværd.

Endnu et mærkeligt spørgsmål. Forskellen er, at det nok ikke er noget, du har spurgt dig selv om så tit. Hvorfor ikke? Fordi du værdsætter din veninde for det, hun er. Du kan være dig selv i hendes selskab, I griner sammen, og du er venner med hende, ikke fordi hun rangerer højt på en masse lister, men netop fordi listerne virker mindre vigtige, når du er sammen med hende. Den attitude vi har til dem, vi holder af, er den måde, vi ”hacker” vores selvkritiske stemme på. Hvis vi kan huske os selv på, at vi aldrig nogensinde ville dømme dem, vi holder af, så hårdt, som vi dømmer os selv for de ubetydelige småfejl, vi laver, er vi godt på vej til at få et bedre selvværd.